308 / 605
298
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
hvilket Beløb Reiter erklærede sig ude af Stand til at
betale. I det næste Aarti var Svendene atter borte fra
Laugshuset, og nu er det Mestrene, som ikke vil have
dem derind igen. Det hedder i Repræsentantskabets Fo r
handlingsprotokol d. 14. Maj 1857: »Oldermanden gjorde
Forsamlingen bekendt med, at Værten paa Laugshuset
Schnell staar i Begreb med at indgaa Kontrakt med Sven
dene om at modtage Herberget for dem, i hvilken Anled
ning ban forlangte Bestyrelsens Betænkning, om den vilde
give sit Minde til, at ban afbenytter saavel sit eget Lo
kale hertil, som ved enkelte Lejligheder afbenytter
1
. Sal
hertil. Forsamlingen nægtede aldeles at give sit Minde
til, at Laugshuset afbenyttes til ovennævnte Brug«. Der
med var Svendene altsaa paany udelukkede, formodentlig
for sidste Gang, da hele Laugsordningen kort efter blev
ophævet.
5. LAUGSHUSET SÆLGES.
Skræderne var gennemgaaende glade for deres Laugs
hus; men i et saa stort og saa uroligt Laug kunde der jo
altid let samles et Mindretal, som. mente noget andet.
Dette skete saaledes i 1809, da Laugsstyrelsen paa Grund
af Underskud i Kassen saa sig nødsaget til at foreslaa
Opkrævning af et ekstraordinært Bidrag hos Laugets
Medlemmer. Langt den største Del af Mestrene, ialt 285,
gav deres Tilslutning hertil; men et Mindretal paa 23
Mestre, ledede af Skrædermester Rasmus Lange, prote
sterede derimod og foreslog at hjælpe Kassen paa Fode
ved at sælge Laugshuset. Lange begrundede sit Forslag
med, at Huse og Gaarde netop nu blev saa godt betalt,
og at Huset dog kun var en Byrde for Lauget, som aldrig
kunde have den rette Opsigt med saa stort et Sted. »Thi de
mange Reparationer, saadan et Gavlhus behøver, og de
mange Skatter, som hefter derpaa i disse Tider, gør, at
Lauget ikke kan bestaa dermed«. Oldermanden indrøm-