305 / 605
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
295
vilde gøre, og i en Laugsforsamling 4. Febr. 1791 frem
satte da Oldermanden »i Anledning af Svendenes u an
stændige Opførsel paa Laugshuset« følgende Proposition:
»Om ikke Laugets Svende skulde bekendtgøres, at de ikke
herefter maa have nogen Forsamlingssted paa vores
Laugshus, enten i Værelserne eller i Haugen. Og at til
den Ende Herbergereren skulde paalægges og tilholdes
ikke at skænke nogen Slags Drikkevare for dem«.
Propositionen blev enstemmig vedtaget. Det blev til
kendegivet Oldgesellerne og Svendene, at de hurtigst mu
ligt maatte forskaffe sig selv et Herberg, og at de he r
efter ikke under noget Paaskud havde Adgang til Laugs
huset. Herbergereren Mester Illing fik Paalæg om ikke
mere at skænke for nogen Svend, hvilket han lovede at
efterkomme. Dog maatte han, indtil Svendene selv fik sig
et Herberg, fremdeles modtage de fremmede tilrejsende
Svende i Logis.
Havde Forholdet mellem Mestre og Svende været daar-
ligt før, blev det helt utaaleligt nu, og i 1794 besluttede
Svendene paa deres Side at slaa det store Slag: Køben
havn skulde helt blokeres for Skrædersvende. Oldermand
Brinck blev hed om Ørerne, da Rygtet herom kom til hans
Kundskab, og han skyndte sig som sædvanligt med at
søge hen til Magistraten. Først og fremmest ønskede han
at faa den hele Plan forpurret, saa meget mere, som
Svendenes Kasse skyldte ham 300 Rdlr. Men nægte de
udenlandske Svende Rejsetilladelse kunde vel ikke lade
sig gøre; de havde udtrykkelig Ret til at forlange deres
Seddel og Pas naar som helst; men der var omtrent 50
danske Svende i Byen, og dem havde han Lyst til at holde
tilbage, hvis Magistraten mente, det gik an. »I det øvrige
fordrister jeg mig til underdanigst at bede, at den høje
Øvrighed naadigst vilde tage i Overvejelse, om det var
muligt at berolige Svendene, at de igen kunde begive dem
til deres Arbejde, siden Mestrene, hvoraf de fleste ere