309 / 605
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
299
mer selv, siger Lange, at Lauget dog tilsidst maa sælge.
»Var det ikke nu bedre end om et Par Aar? Vi faar med
Guds Hjælp bedre Tider, da vil Priserne paa Huse, saa
vel som paa andet, falde«. Lange havde selv opstillet en
Kalkulation, efter hvilken Lauget skulde kunne have
200 å 250 Rdlr. i aarlig Rente af Købesummen, efter at
Gælden var betalt1).
Men Oldermand Schlegel vilde ikke vedkende sig nogen
Udtalelse om, at Laugshuset maatte sælges om et Par
Aar, og imødegik udførligt Rasmus Langes Projekt:
»Det v ild e maaske ikke væ re saa let, som Hr. Lange og de
faa med ham en ige Mestre tror, at sæ lge L augshuset til den
høje Pris, de syn es at im agin ere sig; thi Stedet er baade gam
melt og gamm eldags ind rettet, endog saaledes, at det blot er
tjenligt til sin B estemm else som Laugshus. Skulde det ophøre
at være dette, maatte en H oved forand ring eller næ sten Om
bygning foregaa, der, ligesom nye B ygn ingers Opførelse, nu
for T iden v ild e koste overord en tlig m eget; hvorim od der ved
nu at købe Huse til overd revn e P riser forn emm eligen ses paa,
at de ogsaa ere saaledes ind retted e, at deraf kan drages over
ordentlige Lejer uden først at bygge eller anvende betyd eligt
paa Forandringer og F orb ed ringer. Men v ild e man endog
antage det vistn ok m eget for højt anførte, at Lauget ved at
sælge kunde naa en Købesum , af h v is Overskud efter Gæl
dens B etaling kunde hæ ves 200 Rdlr. i aarlig R ente, saa v ild e
disse dog, paa samme Maade som ved andre Lauge, være
utilstrækkelige til L augsudgifterne«. Af B eløbet maatte først
udstedes c. 120 Rdlr. aarlig til Laugets andre U dgifter, og
»der blev altsaa, endog efter Hr. Langes høje B eregning,
ikkuns 80 Rdlr. aarlig tilbage til at leje Væ relser for, hvorfor
vistnok ingen tjen lig L ejlighed i d isse T id er kan erholdes,
om man endog v ild e og kunde nøjes m ed langt ringere Lej
ligheder end de, der nu haves paa Laugshuset. H ertil kom
mer, at Laugets Svende har, og i en D el Aar har haft, deres
Herberge frit paa L augshuset. Ved dettes Salg maatte de ogsaa
leje sig Herberge, hvortil deres Evne er ringe, efterd i de er
i nogle Hundrede R igsdalers Gæld. End eligen bemæ rkes, at
da Lauget har kunnet bestaa uden Tab ved at have et af vore
*) 2. Sekr. 1809 Nr. 1839.