316 / 605
306
Den kongelige Vogngaard ved Christiansborg
ninger. De to Hofbygmestre, Chr. Bernhard Hornbech og
Jørgen Hansen Koch, havde deres særlige, mere begræn
sede Embedsomraade.
En stor Del af Tegningerne har Betydning for dansk
Bygningshistorie, idet de giver sikker Oplysning om, hvor
ledes de paagældende Bygninger saa ud for 100 Aar siden.
En særlig Interesse har de Hæfter, som indeholder Teg
ninger af nu forsvundne Bygninger; og iblandt dem er
der to, som nu kun sjældent omtales og ikke er alminde
lig kendt under det Navn, som her gives dem. De laa
begge paa Slotsholmen og paa ret iøjnefaldende Steder.
Den ene er den, der betegnes som »Den kongelige Skræder-
sal«. Den ser ganske ud som en stor Vagtbygning, og ved
nærmere Eftersyn viser det sig, at det er den af E. D.
Hausser i 1737 opførte Slotsholmsvagt, der laa mellem
Børsen og Lerches Gaard. Der var ganske rigtig i øverste
Etage en Skrædersal, hvor de kongelige Liberier blev syet,
Bygningen 'indeholdt desuden Konsumptionskontofer,
sædvanlig kaldet Maleværkskontorerne1).
Endnu mere interessant er »Den kongelige Vogngaard«,
idet den viser sig at være et hidtil ukendt Værk af C. F.
Hansen. Den laa der, hvor nu Thorvaldsens Museum lig
ger. Det er bekendt, at Frederik VI i 1839 skænkede en
Remisebygning ved Christiansborg til Komitéen for Op
førelse af et Museum for Thorvaldsens Værker og Sam
linger, og i Traps »Danmark« og andre Steder læser man,
at det var en af de Bygninger, der hørte til det ældre,
under Christian VI opførte Slot. Men det kan ikke være
rigtigt; Tegningerne viser, at den var helt ombygget af
C. F. Hansen, og naar man ser efter i Slotsbygningskom
missionens Protokoller (i Rigsarkivet), faar man uden
Vanskelighed Rede paa den virkelige Sammenhæng.
Det eneste Sted, hvor jeg har fundet C. F. Hansens Byg*) En Artikel om Slotsholmsvagten vil fremkomme fra anden Side.