322 / 605
312
Den kongelige Vogngaard ved Christiansborg
lysende Maade, og han var i det hele taget godt anskreven
hos de høje Regeringskollegier.
E fter at K ronprinsens Stald var nedbrudt, laa Gaarden
mellem de to Rem isebygninger aaben, ligesom gabende
ud imod den øde Plads, hvor de nedb rud te Stalde havde
ligget. Noget m aatte der gøres, hvis Bygningen skulde
bevares, og den første T anke var at tillukke Gaarden
med en Mur med Indkørsel. Saaledes henstilles det i
Forestillingen af 16. J an u a r 1818, uden at Forslaget næ r
mere præciseres. Men Tiden gik — der var jo nok at
gøre med Slottets Genopbygning — og et P ar Aar efter
er Bygmesteren kommet p aa and re T anker. Den 1. Marts
1820 meddelte Hansen i et Kommissionsmøde, at »Kar
réen«, som var bestem t til Naturalmuseum , nu er n ed
b rudt, og at der derved er frem komm et en Aabning fra
Rem isegaarden mod S tormbroen, som h an foreslog at
lukke ved en Bygning for Enden med en Indkørselsport.
De to gamle Længer m aa tillige repareres, og det vilde
være en Vinding fo r den nye Slotskirke, hvis m an m aatte
borttage 15 Alen med to Vinduesfag af begge Længerne,
saaledes at K irken kom til at ligge frit. Fo r at holde P rins
Jørgens Gaard lukket, kunde m an opføre en Mur med
Indkørselsport mellem Rem isegaardens no rd re Længe og
K irken1). Forslaget gik glat igennem, og Kommissionen
tilføjer i sin Indstilling, at Gaarden for F rem tiden alene
bør bruges til Remiser for de kongelige Vogne sam t Thea-
term alersal, da Artilleriet og Smedjen m edfø rer B rand fare
for Slottet, n aa r dette bliver fæ rdigt og tages i Brug. Alt
dette blev approberet 30. Maj 18202), skønt Ombygningen
i denne Fo rm krævede en Udgift af 12,000 Rdl. Sedler.
Saaledes fremkom det for C. F. Hansen meget k a r a k
teristiske Bygningsværk, som foreligger i de Rosenberg
ske Opmaalingstegninger. Fo ruden de her gengivne Fa-
Deliberationsprotokol 1. Marts 1820.
2) Deliberationsprotokol 1. Marts 1820.