317 / 605
Den kongelige Vogngaard ved Christiansborg
307
ning omtalt, er i »Thorvaldsens Museums Historie«, som
i 1892 blev udgivet af Overbibliothekar Chr. Bruun og
Stadsarkitekt L. P. Fenger; men den Fremstilling, som
gives der, er paa de fleste Punkter urigtig. Fenger, som
er Bogens egentlige Forfatter, mener, at Bygningen »af
sluttedes mod Vest af en i Krigsaarene af Kjøbenhavns
Regiment under Overbygningsdirektør Hansens Ledelse
opført Mur, der stod, hvor nu Skillerummet staar mellem
Forhallen og Corridoren i Museet«. Det skulde altsaa være
Militæret, der »i Krigsaarene«, altsaa før 1814, havde om
bygget Remisen; men Akterne viser, at Ombygningen
skete i 1820; og hvad den omtalte Mur angaar, har en
saadan ganske vist været paatænkt i 1818; men det blev
opgivet, og C. F. Hansen byggede i Stedet derfor et helt
Forhus, hvis Façade vendte mod Syd ligesom senere F a
caden af Thorvaldsens Museum. At Militæret skulde have
haft noget med den Sag at gøre, er en Misforstaaelse; der
har i det højeste været kommanderet nogle Soldater til
at gøre Tjeneste som Haandlangere.
Thuras Planer i »Den danske Vitruvius« viser, at der
bagved Slotskirken laa tre Bygninger i Flugt med hver
andre, nemlig Remise- eller Vognskursbygningen, Kron
prinsens Stald og Gardestalden. Den sidste, som laa længst
mod Syd lige overfor Ridehuset, var en smal Bygning i
een Længe; Kronprinsens Stald var derimod et Kom
pleks af fire Længer omkring en aflang, retvinklet Gaard;
og Vognskursbygningen bestod af to parallèle Længer,
der forbandt Kronprinsens Stald med Slotskirken. Imel
lem Længerne var der en temmelig bred Gaard, hvilket
medførte, at den nordre Længe skød sig længere ud imod
Kanalen end Slotskirken, ganske som det er Tilfældet
med den nuværende Museumsbygning.
Alle tre Bygninger var efter Slotsbranden 1794 stærkt
medtagne og blev kun provisorisk eller slet ikke istandsat.
Gardestalden blev under Slottets Genopbygning brugt til