327 / 605
Den kongelige Vogngaard ved Christiansborg
317
fik sin formelle Afgørelse ved et Reskript til Slotsbyg
ningskommissionen af 4. Ja n u a r 1839. Det paalægges
Kommissionen at finde and re Lokaler til de kongelige
Vogne og at henvende sig til Adm iralitets- og Komm is
sariatskollegiet om at fa a P lads til Theaterm aleriet i
Hovedmagasinet paa Gammelholm, hvis no rd re Ende kun
ved en Kanal var skilt fra Theatret.
Da Thorvaldsen bestem t ønskede, at man skulde m od
tage den kongelige Gave, var det ikke svært for Collin
at overvinde den Modstand, som Tanken om at benytte
Vognskursbygningen mødte hos de fleste Medlemmer af
Komitéen fo r Thorvaldsens Museum. E t Udvalg af denne,
som var blevet nedsat 2. Ja n u a r 1839, afgav faa Dage
efter (8. Jan.) en af K unsthistorikeren Høyen affattet
Betænkning, hvori det hævdes, at »den b rud te Linje, som
Bygningen d ann e r med S lotskirken, og det T ryk, som
baade denne og de and re omgivende P artier af C h ristians
borg udøve p aa den, vil altid være en uoverstigelig H in
dring for det komm ende Museums arch itek ton iske V irk
ning. Isoleret i den Betydning, som h e r er den ønskelig
ste, kan det aldrig blive«. Det lyder jo meget plausibelt;
men det lykkedes dog Museets geniale Bygmester M. G.
Bindesbøll ikke blot ren t rum lig t at isolere Bygningen til
strækkeligt, men ogsaa ved sin originale Stil at gøre Mu
seet saa uafhængigt af Slottets A rk itektur, at ingen i vore
Dage falder p aa at klage over dets Beliggenhed. Mere
Grund h a r der været til den F rygt, som Udvalget udtaler,
for B rand fare fra Slottet. Museet var jo virkelig stæ rk t
truet under den sidste S lotsbrand i 1884.
C. F. Hansen h a r næppe været glad ved, at hans kønne
Bygning fik saa ko rt en Levetid, kn ap 20 Aar. Men det
laa ikke fo r ham at gøre Ophævelser over en Sag, som
han m aatte betragte som endelig afgjort. »Slotsbygnings
kommissionen vil uden Ophold overdrage Rem isebygnin
gen til Komitéen fo r Thorvaldsens Museum«, hedder det