275 / 605
Korporationer
265
var en anden Sag. Paa dette Punkt ser man da Bestræ
belser udfoldet fra Korporationernes Side, for at man
ogsaa skulde idømmes Bøde til Korporationen, men Kan
celliet holder paa dette som paa andre Punkter stadig
igen. Derfor afslaas det ogsaa1), da Lysestøberne 1819
anmoder
0111
, at enhver, der vinder Borgerskab, i Lighed
med, hvad der almindelig fandt Sted ved Lavene, skulde
betale en Kendelse til Korporationens Kasse. Ogsaa de
tvungne Lære- og Svendeaar, der var gældende ved de
fleste Lav, søgte Korporationerne at faa gennemført, om
end uden Held. Men lykkedes dette ikke, saa kunde
Korporationerne dog altid gøre noget i denne Henseende;
betegnende er det, at Hørheglernes Korporation i sine
Samlinger efterhaanden fik vedtaget Fælles-Aftaler om
Læreaar, Lærlinges Ind- og Udskrivning, om kun at
antage saadanne Svende, der havde lært Hørhegleriet
fabriksmæssig o. s. v., idet Korporationen fandt det me
ningsløst at holde Prøve uden faste Læreaar. Helt og
ganske synes Aftalerne dog ikke at kunne være gennem
ført, idet man anmodede om at faa Øvrighedens Hjælp
i denne Henseende2).
Man ser saaledes, at Korporationernes Bestræbelser sta
dig gik i Retning af at blive Lav. Dette viser sig ikke
mindst med Hensyn til Prøven indenfor de Korporatio
ner, hvor en saadan fandtes. Hvad Examen i Porcel-
læns- og Pottehandler-Korporationen angik, ser vi denne
afholdes, sikkert efter væsentlig samme Mønster som i
Handelslavene, af et Magistratsmedlem og 2 fra Korpo
rationen. 1821 indgaar imidlertid Korporationen med
>) D. Kane. Res. 20. Juli 1822.
2)
Svaret blev et bestemt Afslag. D. Kane. 2. Dep. Brevbog.. 23.
Juli 1835 til Magistraten. — At saadanne Aftaler ogsaa ellers kunde
træffes og i mange Tilfælde med Held gennemføres, viser Borstenbin
derne, der hverken havde Lav eller Korporation. Jfr. Joh. Nik. Høst:
Dansk Borgerret. 1839. S. 286—7.
18