270 / 605
260
Korporationer
giet med, at man paa denne Vis vilde hjælpe Industrien
frem.
I nogle Tilfælde afslog Kancelliet Korporationsbegærin
ger1), saaledes f. Ex. fra Konditorerne, fordi kun et Faatal
af disse ønskede at vælge Formænd, og fra Kurvemagerne,
utvivlsomt fordi de umiddelbart forinden havde søgt
0111
Lav og nu mente gennem Korporation at kunne gennem
tvinge Prøvestykket2). Ligeledes nægtedes det Marskan
disere at danne Korporation, sikkert fordi det var van
skelig at sondre denne Handel ud fra de Tilfælde, hvor
en Mand solgte sine Ejendele3). Men fraset saadanne en
kelte Lejligheder, hvor Afslaget iøvrigt begrundedes meget
forskelligt, tillodes i disse Aar Oprettelsen af Korporatio
ner meget let, ja udvides til at omfatte Odense, hvor det
tillodes 4 Klasser næringsdrivende at vælge Formænd4).
Odense Magistrats Motivering er den samme expeditions-
mæssige, som vi kender fra København. Men Odense er
ogsaa den eneste By udenfor København, der fik Tilla
delse til at oprette Korporationer.
Medens man som nævnt ved Korporationer fortrinsvis
tænker paa de gennem Kancelliet stiftede Organisationer
i 1818 og 18195) samt Høkerne og Hørheglere, altsaa Or
ganisationer indenfor Detailhandelen og Haandværk, er
der ikke Tvivl om, at i udvidet Forstand — om man
definerer Korporation som en Organisation af Nærings
drivende indenfor et enkelt Fag, grundende sig paa of-
fentig Bemyndigelse, med det Formaal at vælge Formand
*) Otto Müller: Om Laugsvæsen. Kjøbenhavn 1840. S. 164.
2) D. Kane. 2. Dep. Brevbog. 1818. Nr. 3389 og Nr .3800.
3) D. Kane. 2. Dep. Brevbog. 1819. Nr. 1864.
4) D. Canc. 3. Dep. Begistrant. 1819. Nr. 4181. — De fire Klasser var
1) priviligerede Handlende udenfor Lav, 2) Brændevinsbrændere, 3) Øl
tappere og Kroholdere og 4) Spækhøkere og Brødbagere.
5) Otto Müller (Udkast til Lov etc. S. 273) synes at ville indsnævre
Korporationsbegrebet til de Forbindelser, der grunder sig paa den kgl.
Besol. af 15. April 1818.