Korporationer
261
— falder saavel Grosserer-Societetet som Mæglerne ind
under Korperationer; imidlertid skal vi i det følgende ikke
omhandle disse sidste, men kun Korporationer i snævrere
Forstand.
At paa den anden Side Erhverv, der havde Formand
alene med Magistratens Billigelse, ikke var Korporation, er
allerede nævnt; og det var saaledes, at Magisiraten stadig
søgte at fremme denne Organisationsform, som vi allerede
har stiftet Bekendtskab med for Bryggernes Vedkom
mende. Saaledes kom Marskandiserne, der, som omtalt,
ikke fik Lov at danne Korporation, overens
0111
at vælge
Formand, og Magistraten henvendte sig til dem, der »ge
rerede sig som Formænd«; vi hører ogsaa, at, da Magi
straten i 1843 skrev til Tømmerhandlerne, sendtes Brevet
til en, der »plejede« at modtage Breve vedkommende
Tømmerhandlerne1), og, da Børstenbindere i 1818 faar
Afslag paa at maatte danne Lav2), men faar Prøve
stykke3), bestemmer Magistraten umiddelbart efter, at
dette skal forfærdiges under Opsigt af en Børstenbinder-
i mester, Magistraten selv udnævnte dertil.
Man vil forstaa, at der saaledes efterhaanden kom
mange Formænd indenfor forskellige Næringsgrene, uag
tet der her ikke var Tale om Korporationer, men at deres
Virkekreds maatte være indskrænket i Sammenligning
med Korporations-Formændenes; thi selvom Korpora
tionsbevillingen alene lyder paa, at Faget maa vælge Fo r
mænd, saa fulgte der med denne offentlige Sanktion vi
dere Virkninger.
‘) Betænkning ang. Handelslaugene. Kbhvn. 1844. S. 131 ff.
2) Kane. Skr. 15. Decbr. 1818, jfr. Magistrats Plakat af 23 Decbr.
1818, der ejendommelig nok kaldes: Plakat om Formandsvalg for Bør
stenbindere.
3) Medens som ovenfor nævnt i de ikke-lavsbundne Haandværk
den, der ønskede Borgerskab, indleverede et eller andet Arbejde,
maatte han, om Prøvestykke var indført, indlevere et bestemt Arbejde.




