268 / 605
258
Korporationer
Aarene 1818 og 1819 meget villig til at efterkomme An
modninger om Oprettelse af Korporationer.
Først mødte den talrige Næringsklasse frem, der drev
Værtshusholderi og Øltapperi; den gjorde opmærksom
paa, at den var langt større i Tal end de to Fag, der hid
til havde faaet Tilladelse til at danne »et Slags Laug«;
Værtshusholderne og Øltapperne følte sig uden Beskyt
telse, ikke mindst overfor Høkerne, med hvem de i disse
Aar laa i stadig Strid, og de mente, at det vilde være
muligt at beskytte deres Interesse, om de fik Lov at »ud-
giøre eet Laug« som Porcellænshandlerne; Ordet Korpo
ration er endnu ikke udformet, hvad der bedst fremgaar
af den Betænkning, Magistraten afgiver paa denne An
søgning; det hedder, at man gerne ser, om de af Stadens
Borgere, der ha r samme Haandtering, »ogsaa under en
fælleds Bestyrelse udgjøre eet Societet eller een Forening,
der dog naturligvis ikke behøver at være laugsmæssig
organiseret«.
Samme Aar, 1818, faar indenfor Handelsfagene Mel
og Grynhandlerne1) samt Glashandlerne Lov at vælge For-
mænd, og i Begyndelsen af 1819 kommer Frugt- og Vildt
handlerne med; stadig er Omkvædet i Ansøgningerne:
uberettiget Indgreb i Næringen, men, naar man ser, hvor
ekspeditionsmæssigt Kancelliet nu tager paa disse Sager,
synes Statsadministrationen ganske at have sluttet sig til
Magistratens Standpunkt om det ønskelige i en Organi
sation efter Fag. Det er værd her at fremhæve, at, med
Undtagelse af Porcellæns- og Pottehandlerne, er der ikke
Tale om Aflæggelse af Examen, samt at nogle af de Fag,
der fik Lov at danne Korporation, som f. Ex. GlaShand-
lerne, kun talte meget faa Udøvere, saa at Magistratens
*) Efter PI. af 30. Sept. 1835 skulde Rugbrødsbagere gaa ind i denne
Korporation, dog saaledes, at denne Virksomhed ikke uden særlig Til
ladelse kunde forenes med Mel- og Grynhandel.