262
Korporationer
Ved Magistratens Bestemmelse om, at Bryggerne skulde
vælge to Formænd, har Korporationerne f'aaet det For
billede, hvorefter alle er opbyggede; der er ganske vist
enkelte, der som Glashandlere og Lysestøbere kun valgte
én Formand, men det almindelige bliver to, — selv en
Korporation som Hørheglerne, der i 1857 kun havde .3
Medlemmer1), flottede sig med to Formænd. Til Gengæld
havde disse da ingen Repræsentanter, som de store Fag
havde det; saaledes havde Værtshusholderkorporationen
8—900 Medlemmer, og da det var umuligt, at samtlige
kunde møde ved de fælles Forhandlinger, valgte man
strax i 1818 »efter Magistratens Vink«
8
Repræsentanter,
hvilke skulde være berettiget til paa de øvriges Vegne at
forhandle og afgøre, hvad der vedkom Korporationen.
I Svaret blev det endog tilladt, at, om Formand eller Re
præsentanter afgik, maatte de tilbageblevne vælge nye2).
Ogsaa Lysestøberne valgte Repræsentanter, »der med For
manden kunde iagttage det i hver henseende fornødne,
hvormed samtlige Lysestøbere skulde være tilfreds«, lige
som de strax valgte tre, blandt hvilke da Magistraten
kunde udpege én til Formand3). Dette var dog mindre
rigtigt, thi for alle Korporationer var det blot fastsat, at
den valgte Formand skulde approberes af Magistraten;
Korporationerne kunde ikke holde Møde uden i Over
værelse af et Medlem af Magistraten, altsaa den samme
Regel, der gjaldt Lavene. Alle, der havde Borgerskab,
var tvungne Medlemmer af Korporationen og havde at
betale det Bidrag, der blev paalagt til Korporationens
Drift; men i Modsætning til Lavene kunde Korporatio-
9 Otto Müller: Udkast til Lov etc. Kbhvn. 1857. S. 84.
2) D. Kane. 2. Dep. Brevbog. 1818. Nr. 4177. — Ved kgl. Res. af 6.
Januar 1819 ogsaa tilladt Porcellæns- og Pottehandlerne.
3) Lysestøbernes Forhandlingsprotokol 1818. Dette var utvivlsomt
dikteret af den i Lavene fulgte Fremgangsmaade, hvor Urtekræmmerne
foreslog 3, hvoraf Magistraten valgte én.




