259 / 605
KORPORATIONER.
A f AXEL NIELSEN.
V
ar man i det 19. Aarhundrede, indtil Næringsfri
hedens Gennemførelse ved Loven af 1857, aldrig i
Tvivl om, hvilke Fag der havde Lav, synes man derimod
at have været usikker med Hensyn til, hvilke Erhverv
der dannede Korporation; for Lavene havde man altid
Lavsartikler, men hvad var det, der skabte Korporatio
nen? Exempelvis kan vi anføre, at Hyrekuskene i Kø
benhavn efter nogle Forfattere1) udgjorde en Korpora
tion, efter andre2) derimod ikke, ja, man kan endog iagt
tage, at den Korporation, man vel i vore Dage først tæn
ker paa, naar »Korporation« nævnes — Mæglerkorpora
tionen — ikke før op mod vor Tid betegnedes som Kor
poration og ej heller efter fleres Opfattelse før 1857 kan
have udgjort nogen Korporation.
Spørger man om, hvad Aarsagen er til denne usikre
Brug af Korporation, maa denne utvivlsomt søges i, at de
Reskripter etc., hvorved Korporationer skabtes, ikke selv
benytter Ordet Korporation, men anvender Udtryk som at
det tillades de paagældende Erhverv at vælge Formænd.
Følgen er, at man kommer ind paa at se en Korporation
dannet, naar det offentlige tillader en Næringsgren at
vælge Formænd, ja, selv i saadanne Tilfælde, hvor det ikke
er Staten, der giver Erhvervet denne Tilladelse, men blot
0 F. Ex. Bergsøe: Om Laugsvæsen og Næringsfrihed. Kiøbenhavn
1840. S. 69.
2)
Otto Müller: Udkast til Lov om borgerlig Næring i Kiøbenhavn.
Kiøbenhavn 1857. S. 273.