244 / 605
234
Det ridderlige Akademi i København
Række Forudsæ tninger, som sjældent er forenet: grundigt
og sikkert Kendskab til h in Tids vanskeligt tilgængelige
latinske Sprogform, der kun h a r lidet tilfælles med det
Ciceronianske Latin, og ikke m ind re til fremm ed lærd
L itteratu r — Philosophi og Theologi — som den havde
udviklet sig fra sekstende A arhundrede af.
Hin, den hum anistisk og theologiske Lærdoms, Tid,
hvori ogsaa de naturvidenskabelige Fags om fattende og
ofte meget tung t formede L itte ratu r spiller en indgribende
Rolle — hele denne Lærdom og V idenskabelighed var
siden 1670erne herhjemm e i S tagnation og Opløsning,
men det er en Selvfølge, at Fo rudsæ tningen for at be
dømme denne Opløsning og det nye, der fulgte efter, er
at kende og fo rstaa det gamle, der gik forud. Saa længe
Undersøgelsen heraf ikke er gjort, lader der sig kun sige
nogle almindelige Bemærkninger om Opløsningen og Ned
gangen, som i h in Tid præger ikke blot det ridderlige Aka
demi, men ogsaa Universitetet; saa meget lader sig nem
lig ogsaa hævde om den gamle Højskole p aa F ru e Plads,
skønt dens H istorie i Christian den Fem tes og F rederik
den F jerdes Tid er ukendt. Der blev i 1690erne g jort et
forgæves Forsøg paa at reform ere den, men alt laa i Dvale
endnu en Menneskealder, indtil den genskabtes ved den
nye Fundats, der er eller burde være kny ttet til Hans
Grams Navn.
Under denne den hjemlige Forsknings beskæmmende
T ilstand lader det sig ikke gøre med fuld Retfærdighed
at stille vor Undervisningsanstalt p aa Nytorv p aa rette
P lads i Kulturlivets Historie.
Men det tø r siges, at det var et m islykket Forsøg paa
a tter at skabe et adeligt Akademi i D anm ark , mislykket
baade fordi p aa den Tid Adelen som S tand var i Opløs
ning i mere end en Henseende, fordi Tiden, som ogsaa
Forholdene i Udlandet viste, var løbet fra den Art Lære
anstalter, og fordi Regeringen planløst forsøm te at gøre