239 / 605
Det ridderlige Akademi i København
229
bygge et helt ny t Akademi. Den magnifique og bekvemme
Plads, hvor Calnein tænker sig den ny Bygning lagt, og som
han betegner som en af de smukkeste Dele af Staden, er
utvivlsomt Egnen Nord fo r Kongens Nytorv, hvor siden
den ny F rede rik sstad skulde rejse sig med Amalienborg
som M idtpunkt.
Calnein fo reslaar nu, at der nedsættes et Udvalg til at
udforme Byggeplaner, og tæ nker ganske n a tu rlig t paa
Generalbygmesteren og nogle af de Deputerede fo r F in a n
serne; h an er meget ivrig for at faa Sagen i Gang og
mener, at m an kan begynde paa Byggearbejderne i For-
aaret 1704, saaledes at Huset kan staa færdigt, inden
Aaret er til Ende, og i Løbet af et P a r Aar vil m an da
faa gennem ført en i alle Henseender tilfredsstillende In d
retning. Dette vil da tjene Kongen til sto r Berømmelse
for alle T ider og skaffe Akademiet fornyet og forøget
Tilgang baade fra Landet selv og fra Udlandet.
Det blev im id lertid ved den skønne P lan. Calnein havde
ikke mere Held med sig end Forgængeren, trods højtklin-
gende kongelige Løfter og Tilsagn. En ny Bygning blev
aldrig rejst.
Det lille brogede Sam fund p aa Nytorv fo rtsatte da sit
Liv i det gamle Hus, der, som Marcus Gjøe havde u d tryk t
det, var saa brøstfæ ldigt, at det ravede til Fald. Der blev
stadig foretaget de nødtørftigste Reparationer, som ko
stede urimelig m ange Penge uden at gøre større Nytte.
Men det er ganske vist ogsaa et Spørgsmaal, om der var
nogen Mening i a t ofre fy rretyve Tusind Rigsdaler eller
mere paa at rejse et ny t Hus til denne Institution. E lev
tallet sank, og T ilgangen blev stedse svagere.
Af Regnskaberne ser m an, hvor urimelig ko stbar denne
Husholdning var med det store Personale og de faa b e
talende Pensionærer, men n a a r saa faa Akadem ister blev
længere Tid i Skolen, skønt de m aa have h a ft det godt,
skyldes det de kendte, usædvanlige Aarsager, at Opholdet