235 / 605
Det ridderlige Akademi i København
225
endelig den gode Moralprofessor, at den egentlige E th ik
eller Lehre vom tugendhaften Leben bedre end ved Un
dervisning fra Katedret kan meddeles ved M oralforskrif
ter til de enkelte ved given Foranledning , og han an fø rer
forskellige Exempler, som de af Kenckel benyttede Sen-
tentser. Han antager, at h an i F rem tiden vil kunne fo rm e
sin Undervisning m ere positiv, saa den stifter mere u n i
versel Nytte. Hvorvidt dette h a r været muligt, er ikke
godt at sige; i hvert F ald fo rsvand t Moralisten snart fra
Akademiet, sikkert uden at efterlade noget Savn.
Det var n a tu rlig t nok, at m an snart kom til det Resul
tat, at en særlig P rofessor i Moral var overflødig, da den
øvrige Undervisning baade i Theologi, Historie og Elo-
qvents var i saa høj Grad præget af Moraliseren. Saaledes
var Tidens alm indelige Opfattelse, og i de an fø rte Tabel
ler fra W olfenbiittel er den samme Tendens frem h e r
skende. Her sam ledes Undervisningen i H istorie om F rem
stillingen af det hellige tysk -rom erske Riges Udvikling og
vekslende Skæbne fra Karl den Stores Dage ned gennem
Tiderne, aab enb art med stæ rk F remhævelse af Rigets
mest glimrende Perioder. Den njæ re Tids N atu rret og
Rigets offentlige Ret flød sammen, og i Fo rg runden af
Undervisningen stod Pufendo rfs Katekismus i Pligtlære,
uden at m an synes at have været generet af den berøm te
Forfatters skarpe og voldsomme Kritik af R igsfo rfatnin
gen, skønt hans Hovedværk var en fo rbud t Bog inden fo r
Rigets Grænser.
Vel skyldes vor Viden om Undervisningen ved Akade
miet, som den ovenfor er an tydet i Omrids, udelukkende
de Betænkninger, som blev afgivet af P rofessorerne i S tif
telsens første Levetid, og flere af disse Mænd forsvand t
hurtigt fra Skuepladsen, men i Hovedtrækkene er P ræget
ganske sikkert ikke bleven fo rand re t i de følgende Aar.
Bedre er det i hvert F ald ikke blevet. Af størst Interesse
blandt Lærerne er ubetinget S tephan Kenckel, der iøvrigt