231 / 605
Det ridderlige Akademi i København
2 21
K arakteristisk fo r Kenckels og hans Tids Opfattelse af
Undervisningen er det, n a a r han frem hæver den m o ra li
serende Nytte, de latinske Stiløvelser kan bringe. De Fejl
i Karakteren, som h an h a r bemæ rket hos de enkelte Aka-
demister, søger h a n at rette ved at lade dem oversætte
latinske Sententser, der netop tager Sigte p aa dette b e
stemte Punk t; saaledes de kendte Vendinger nusqvam est,
qvi ubique est og non m u lta sed m u ltum fo r den over
fladiske, eller h an lader den dovne oversætte Ordsproget:
den, som ikke duer idag, duer endnu m ind re imorgen
o. s. v.
Til denne Undervisning er føjet Øvelse i at holde en
Tale, at give en ko rt og k lar F rem stilling af et opgivet
Thema; disse Taleøvelser er ho ldt dels p aa Latin, dels
paa de moderne Sprog. Ved disse Øvelser er efter Rheto-
rikens gode klassiske Forbilleder lagt Vægt baade paa
selve Talens stilistiske F o rm og p aa Talerens hele ydre
Fremtræden, han s Stilling, Bevægelser og Minespil, som
altsammen m aatte være af Betydning for en vordende
Diplomat, n a a r han fo r en fremm ed Regering skulde
fremstille en Sag eller et Æ rinde af Vigtighed. Til The-
mata er altid valgt ak tuelle Begivenheder, og Kenckel
fremfører som Exempel Kongens Expedition til Ratze-
burg, hvor de givne H ovedpunk ter kaster Lys over, i hv il
ken Grad den officielt stilledes i bengalsk Belysning.
Christian V havde i 1693 p aa Grund af en Strid med de
brunsvigske H ertuger pludselig forøvet et b ru ta lt Over
fald paa Byen Ratzeburg, som han uden videre gav sig
til at bombardere. De fire Punk ter, som Kenckel opstillede,
var Kongens ju stitia, at h an med Rette greb til Vaaben
i en retfærdig Sag, han s fo rtitu d o ,'d e n Styrke, hvorm ed
den hele Aktion blev gennem ført, hans pietas, den F rom
hed, han lagde for Dagen ved at skaane K irkerne, og
endelig hans clementia, der udlægges som den Naade og