236 / 605
226
Det ridderlige Akademi i København
ganske er gaaet i Glemmebogen. Hans Betænkninger
røber dog levende Interesse for selve Undervisningsger
ningen, frisk In itiativ til at tage fat, for at faa noget v ir
kelig positivt ud af Arbejdet, ligesom h an i det hele u d
foldede stor Iver for at faa god Gang i Akadem iets V irk
somhed. H ar han end paa forskellige Om raader som In
spektor været noget for foretagsom — i hvert F ald mere
end Marcus Gjøe skøttede om — saa fo rtjener han at
m indes for sin Iver for god Undervisning p aa en Tid og
m idt i en Kreds af Mænd, hvo r den Art Interesse kun
yderst sjældent fik Ord og Mæle.
At Undervisningens Resultater var tarvelige, er sikkert
nok, men de P laner og Tanker, der blev frem sat, er dog
ikke uden Interesse, da saa faa Dokumenter, saa lidet
konk ret Materiale fra dette Om raade er os overleveret.
VII. O p l ø s n i n g .
Da Grev Ahlefeldt forlod Akademiet, blev en p reus
sisk Adelsmand hans Efterfølger. H einrich E rn st von
Calnein var i Aaret 1695 kommet til D anm ark i K ronp rin
sesse Louises Følge, og var, da han 15. Maj 1703 beskik
kedes til Akademiets Overhovmester, henved et halv t h u n
drede Aar gammel1); en erfaren Mand h a r h an altsaa
været, men vi ved iøvrigt intet om, hvorvidt h an havde
Interesse eller Evne for det Arbejde, der nu blev ham
betroet, og der foreligger slet intet Grundlag fo r en Vur
dering af hans Gerning eller en Bedømmelse af, hvor stort
et Ansvar m an kan tillægge ham for Akademiets Skæbne
i Resten af dets Levetid.
Calnein, der hidtil havde hø rt til D ronningens Hofstat,
var im idlertid meget langt fra at kunne glæde sig ved den
kongelige Naade, hvori Forgængerne havde solet sig. Rig-
J) Rentekammerets Bestallingsprotokol 1702—07, fol. 66. Biogr. Lex.