Det ridderlige Akademi i København
227
tignok havde han nogle Gange ko rt efter sin Udnæv
nelse Foretræde hos Majestæten og benyttede disse L ej
ligheder til at bringe det kongelige Løfte i S tatuterne i
Erindring, at der skulde rejses en ny og bedre Bygning
* for Akadem iet1); h an opnaaede ogsaa et fornyet kongeligt
Tilsagn og m und tlig O rdre til at tage Sagen op til næ r
mere Overvejelse og indgive sin Betænkning derom, lige
som h an ogsaa ellers skulde fremkomm e med Forslag
om, hvad der kunde tjene til Akademiets Tarv.
Overhovmesteren ser sig nu om i København og u n d e r
søger nøje alle de offentlige Bygninger, som der kunde
være Tale om at anvende til Akademiets Brug, men ved
dem alle vil der efter hans Skøn være saa meget at ændre
og reparere, at det vil medføre en Udgift af mellem 40 og
50 Tusinde Rigsdaler, og dog alligevel blive noget m a n
gelfuldt F likvæ rk. Da Calnein er k la r over, at en saadan
Sum Penge ikke lader sig presse ud af Kongelig Maje
stæts Kasse, frem komm er han med et andet højst sn u r
rigt Forslag.
Da Vor F relsers Kirke p aa Christianshavn blev bygget
i Christian den Fem tes Tid, skaffedes Pengene dertil ved
den Bestemmelse, at visse Retsbøder eller Bøder af be
stemte Retssager skulde tilfalde K irkens Byggefond, og det
var anselige Summer, der paa den Maade kom Christians-
havns Kirke til Gode. Da nu K irken p aa denne Maade
ikke blot, som Calnein siger, var gennem ført til en
»mit Adm iration auzusehenden Perfection«, m en der og
saa til dens »ferneren Embellisem ent und Conversation
ein m ehrers darau s gesam let werden können«, saa h a r
Overhovmesteren tæ nk t sig at udfinde et lignende Middel
til uden at gravere Kongelig Majestæts Æ ra rium at op
fylde A llerhøjstsammes In ten tion at rejse en ny Bygning,
der kunde være bekvem for Akademiet og sam tidig tjene
0 Aktst. 65.




