243 / 605
Det ridderlige Akademi i København
233
Men i København var der andet og mere, der var galt.
end senere i Sorø; det var her ikke blot den p rak tiske
Omstændighed: Mangel p aa E levm ateriale til at frekven
tere Stiftelsen, der gjorde sig gældende. Ogsaa dette var
galt nok ved det københavnske Akademi, der kun i meget
ringe Grad opdrog gode og brugelige danske Mænd; der
var i København heller ingen Ideer, ingen Principer, og
denne Skoles Indsats i vort Kulturliv h a r været saa ringe,
at der egentlig altid h a r hersket meget taagede F o re stil
linger om dens Eksistens og Virksomhed; den eneste v ir
kelig kendte Mand b land t dens Lærere var Bircherod, hvis
Berømmelse beror p aa han s Dagbøger, der er rige paa
gode personalhistoriske Oplysninger og ikke m indre paa
Sladder, men noget Navn i V idenskaben, i vort Aandslivs
Historie h a r han lige saa lidt som nogen af hans Kolleger
ved Akademiet.
Alle disse H e rrer var P rofessorer ved Universitetet, og
for fleres Vedkommende taler de bevarede Betænkninger,
som ovenfor refereret, fordelagtigt om deres pædagogiske
Interesser og Iver fo r Undervisningen, men H oved ind tryk
ket af dem er dog, at de arbejdede i nedarvede og ganske
stivnede Fo rm er, og om deres videnskabelige Arbejde
foreligger lidet eller intet. Nu m aa det jo erkendes, at den
danske L itte ratu rs H istorie fra Reformationen til Holberg
i fuld Sammenhæng med det hele Aandslivs Udfoldelse
ikke er skrevet. Bortset fra enkelte fortræffelige personal
historiske Monografier er det kun engang forsøgt at e fte r
vise nogle Hovedlinier gennem Skildring af de skiftende
Tider og deres Typer — i det geniale Værk med denne
Titel, men det er ikke alle Hovedlinier, der her er gen
nemført; den i denne Sammenhæng vigtigste, den lærde
Litteratur, der under O rthodoxiens tunge og tykke Over
flade rumm er T idens Hum anism e og religiøse Diskussion
— med denne L itte ra tu r h a r endnu ingen kyndig givet
sig i Lag for Alvor. H ertil kræves ganske vist ogsaa en