242 / 605
232
Det ridderlige Akademi i København
hævelsen er dog sikkert alligevel komm en som en Over
raskelse. I April 1710, da F rederik den F je rde atter havde
kastet sig ind i den vanvittige Krig, fik Calnein et Re
sk rip t om, at Akademiet p aa nogen Tid og til videre
skulde være ophævet fra 1. Maj. Allerede i Marts var
der ganske vist udgaaet O rdre til at reducere Hestenes
Antal til
1 2
, men det var ikke sket, sikkert i den For
mening, at saadanne kongelige O rdrer ikke altid skulde
tages saa alvorligt; nu beordres alle de ædle Dyr solgt,
alle Betjente afskediget og alle Akadem ister h jem send t1).
Calnein blev S tiftam tm and i Ribe, hvo r h an forblev til
sin Død 17262); noget Avancement for Akadem iets Over
hovmester var dette visselig ikke, snarere en m ild F o r
visning, vel ikke i Unaade, men dog et Udtryk for, at
Manden var en ligegyldig Person, som ikke kunde spille
nogen Rolle.
Det københavnske R idderakadem is Saga var hermed
ude, ikke blot for nogen Tid, m en fo r stedse; og denne
Saga havde været kort, men ikke straalende. Vel kan
m an maaske hævde, at det opstod igen en Menneskealder
senere i det soranske Akademi, der 1747 fo rtræng te F re
derik den Andens Skole af Reden, og det k an ikke be-
tvivles, at den københavnske Stiftelse h a r spillet en Rolle
ved Fo rhand lingerne om Genoprettelsen af Akademiet
i Sorø, men i Hovedsagen, i P rinciperne fjæ rnede man
sig dog fra det københavnske Akademis hele Karakter,
bestem t af en ny Tids Ideer, selv om Fo rm en helt tilhørte
den svundne Tid; at de nye Ideer, der om k ring Aarhun-
dredets Midte gav sig tilkende i Sorø, ikke form aaede at
skabe Liv i den gamle Form , er en anden Sag; Hoved
grunden hertil var, at de var uforenelige med et ridder
ligt Akademi.
*) Aktst. 66.
2) Personalhistorisk Tidsskrift 2. R. IV, 11.