Det ridderlige Akademi i København
231
dinand Anthon Danneskjold-Laurvig, der med sine seks
ten Aar sikkert h a r kunnet behandle dette Æmne med
Kyndighed og Indsigt; at ogsaa han siden naaede de hø je
ste Trin p aa Rangstigen kunde jo være en natu rlig Følge
af hans Herkomst. Paa Akademiets Stiftelsesdag i April
1704 holdt Joach im Blome i selve Majestætens Nærvæ
relse en Orationem latinam panegyricam til Minde
0111
Akademiets højsalige S tifte r1). Samme Aar er der holdt
forskellige and re Festtaler, hvorom bevarede P ro g ram
mer bringer E fterretn ing . Mecklenburgeren Georg Jacob
von Biilow talte om Dannelse og Lærdom . Den branden -
burgske Gesandts Søn og B roder til Kongens Veninde,
Friederich von Viereck, holdt en latinsk Tale De virtute
et nobilitate, der sikkert h a r været god, hvis m an skal
dømme efter P rogramm et, hvori Professoren i Eloqvents
i de mest svulstige Vendinger expektorerer sig over, at
Adelen m aa gaa til Grunde, hvis den savner Dyd og gode
Sæder. Ved en anden Lejlighed talte den unge Grev
Viereck p aa F ran sk , medens den russiske Gesandts Søn
Nicolaus Ismailow talte p aa Tysk. Endelig h a r Carl Au
gust Bielke, der aldrig drev det videre end til at blive
Landsdommer, i 1707 holdt en Tale p aa Italiensk, hvo raf
Professoren, der h a r fo rfattet P rogramm et, er meget stolt;
muligvis er det med Rette, m en beklageligt nok er dette
Kunstværk ikke bevaret. Sprogmesteren og Professoren
i Latin h a r saaledes i disse Aar h a ft en Del Arbejde med
at affatte eller dog ko rrigere og indstudere disse rheto riske
Præstationer, der sikkert h a r væ ret langt mere unyttige
end de siden Holberg saa ofte spottede Disputationsøvel-
ser. Om Undervisningen iøvrigt i denne Akademiets sidste
Levetid er os intet direkte bekendt, og det er tidligere
omtalt, hvad der formentlig k an siges derom.
Stille vegeterende er Akadem iet sygnet hen, men Op-
‘) Bircherods Dagbøger ved Molbech, p. 442.




