240 / 605
230
Det ridderlige Akademi i København
dog var fo r dy rt i Forho ld til Fordelene, da de dog trods
Fundatsens strenge Ord kunde opnaa, hvad de attraaede
ved gode Forbindelser og kongelig Naade, hvis S traaler
faldt ganske vilkaarligt under Enevæ ldens Luner og Hof-
kamerillaernes vekslende Spil. Om det skyldes Overhov-
mesteren eller Inspektoren Jacob Gedsted, der stadig fo r
blev i dette Embede, eller m aaske blot mangelfulde E fte r
retninger, lader sig ikke med Vished sige, m en der synes
at have været god Ro og Orden i Akadem iet i Calneins
Tid. Vi hø re r egentlig ku n
0111
en stø rre Affære. Carl
August Bielkes Hovmester, Nordm anden Peter Falck, har
— naturligvis i R idehuset — udskæ ldt og fornæ rm et en
anden Hovmester, Salomon Barwasser, der var fra Sach-
sen og i T jeneste hos den unge Carl W ilhelm Goes. De
anklagdes fo r de mod h inanden øvede Form asteiser, og
Falck idømtes en S traf og skulde excluderes fo r sine
Grovheder, medens Barwasser, der havde forvo ld t Skæn
deriet, skulde udelukkes for to Aar, og endelig skulde de
være forpligtede til at forlige sig indbyrdes ved Ed, altsaa
sværge, at de ikke vilde forsøge at gøre h inand en yder
ligere Fortræd . Kongen benaadede dem begge; Falck fik
Lov at nøjes med at betale en Bøde p aa 50 Rdlr., men
skulde kristeligt bede Barwasser om Forladelse, og den
sidste slap for at blive relegeret1).
I Calneins første Aar spores Akademiets V irksomhed
gennem en Række latinske P rog ramm er som Indbydelse
til Fester ved forskellige Lejligheder, hvor Akadem isterne
øvede deres Talekunst p aa de sædvanlige kedsommelige
og forslidte Æmner. Saaledes talte den senere kendte
S tatholder i Norge Christian Rantzau i E fte ra a re t 1703,
og i Begyndelsen af det følgende Aar holdtes en latinsk
Tale om Lærdoms og Tapperheds Forening af Grev Fer-
0 Sællandske Tegneiser 1708, 34. Personalhistorisk Tidsskrift 2. R. I.
213 f.