Previous Page  238 / 605 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 238 / 605 Next Page
Page Background

228

Det ridderlige Akademi i København

til Majestætens evige Gloire og til Embellissement af den

kongelige Residens.

Der var netop i Sommeren 1703 ved Kamm erretten

faldet Dom i en meget om fattende og vidtløftig Sag mod

en svigagtig Embedsm and. Den kongelige Told- og Kon- *

sumptionsinspektør i København, Ju stitsra ad Hans Jakob

Søbøtker, havde gennem seks Aar under Udøvelsen af sit

høje og ansvarsfulde Embede ved m ange snedige Mani­

pulationer faaet saa store Dele af de Told- og Konsump­

tionsafgifter, der fa ld t i Hovedstaden, til at vand re over

i sine egne Lommer, at han var bleven en rig Mand, me­

dens Summen af de Penge, der var bleven Kongen be­

røvet, under Sagens Gang udregnedes til flere Hundrede

Tusinde Rigsdaler. Hverken den uheldige Ju stitsra ad eller

hans Skæbne h a r i denne Sammenhæng nogen Interesse,

hvor gode Bidrag end Sagen iøvrigt giver til et T idsbil­

lede1).

Da der nu skal holdes Auktion over Søbøtkers betyde-

delige Ejendomme, m ener Calnein, at noget af, hvad der

herved komm er ind, kan bruges til et Akademi. Kongen

vil jo dog ikke profitere af Sagen til egen particu lier

Nytte, da han uden Tanke p aa Fordel straffer saadanne

Forbrydelser fo r at vise hele Verden sin Retfærdighed, og

det vilde derfor tjene til Forevigelse af Kongens udøde­

lige Navn, ligesom intet bedre Middel kunde findes til

Befordring af det almene Bedste, end hvis m an anvendte

30 å 40 Tusinde Rigsdaler af, hvad der komm er ind ved

Gonfiscationen af de Søbøtkerske Ejendomme, til at

*) Rigt Materiale i Rigsarkivet: Kammerrettens Dom over Told- og

Konsumptionsinspektør Hans Jakob Søbøtker samt diverse i Sagen frem­

lagte Dokumenter og Akter vedrørende Told- og Konsumptionsinspektør

Hans Jakob Søbøtkers Sag 1696—1708 foruden nogle Toldbøger og andre

Sager fra hans Embedsvirksomhed. Om Søbøtkers Person kan jeg ellers

intet oplyse; om hans Datters uheldige Færd og Genvordigheder se

Personalhistorisk Tidsskrift 5. R. VI, 266 ff.