232 / 605
22 2
Det ridderlige Akademi i København
Mildhed, der gav sig Udslag derved, at h an vilde sørge
for at stifte F red og for sine Undersaatters Vel.
Istedetfor egentlige akadem iske D isputatser holdt Ken-
ckel Diskurser, hvorved Akadem isterne skulde lære i høf
lig og fornem Form , men uden usmagelige Sm igrerier at
føre en Sam tale vel opbygget og med virkeligt Indhold,
og endelig lærte han dem at frem stille deres Tanker
ogsaa paa Tysk baade i Talens og Brevets Form . Hertil
m aa endnu knyttes, at h an ved Bordet lod Aviserne fore
læse og benjdtede deres Meddelelser som G rundlag for
Samtale, hvorved han gav Eleverne Lejlighed til Diskus
sion om aktuelle og interessante Em ner og vejledede dem
i k la r og høflig Udveksling af Meninger.
At denne videre Udførelse af Undervisningen i latinsk
Eloqvents til ogsaa at behandle det tyske og det franske
Sprog med den frem tidige Livsstilling fo r Øje, var fo r
standig og vel hø rte hjemm e i et ridderligt Akademi, kan
ikke bestrides, selv om de Them ata, hvorom der taltes og
diskuteredes, ofte vilde forekomme os noget kom iske, og
selv om det danske Sprog i denne den danske Konges
Skole kun h a r indtaget en beskeden Plads. Af spredte
Bemærkninger i Kenckels Betænkning synes det at frem-
gaa, at han ikke h a r h aft Grund til i altfo r høj Grad at
glæde sig over Resultatet af sine Bestræbelser. Hvorledes
Undervisningen h a r formet sig efter Kenckels Afgang,
derom er os desværre intet bekendt, men i det væsentlige
er der vel fo rtsa t paa den her skitserede Maade, sikkert
dog med den Indskrænkning , at Undervisningen i Elo
qvents hovedsagelig h a r begrænset sig til Gennemgang af
latinske klassiske P rosafo rfattere. Ole VVorm h a r sikkert
ikke h aft nogen Betydning som Læ rer og Otto Sperling
var, da h an anden Gang knyttedes til Akademiet, allerede
en gammel Mand. H an var desuden n edb rud t af F attig
dom og Skuffelser. Udrustet med gode Evner, som han
med F lid havde udny ttet til at skaffe sig grundige Kund