228 / 605
218
Det ridderlige Akademi i København
vist sig nyttigt at holde Exam ination og ikke begrænse
sig til Forelæsning, da dette medfører, at Eleverne, n aa r
de hver Dag hø re r noget nyt, glemmer det hele lige saa
hu rtig t igen, eller i hvert Fald kun bevarer løsrevne S tum
per deraf i Hukommelsen. Men Exam inations- og Repe
titionsmetoden kræver af Akadem isterne, at de skal a r
bejde med og fra Time til Time vise aktiv F lid og Op
mærksomhed.
S tephan Kenckel skulde fo ruden alm indelig Historie
ogsaa docere Eloqventsen eller den latinske Philologi;
dette var efter Væsen og Oprindelse en ganske natu rlig
Forening, da al H istorieforskning dengang nødvendigvis
forudsatte solide Kundskaber i latinsk Philologi, hvilket
forøvrigt i stort Omfang endnu stadig er Tilfældet. Hi
storie som Fag er i nyere Tid et P roduk t af den italienske
Humanisme, hvis Historieskrivning ligesom den antike
for største Delen var en Historiens Moral, ved Siden af,
at den, ligeledes efter klassisk Forbillede, lagde meget
stærk Vægt paa det stilistiske som Hovedm iddel til at
skaffe Betragtningerne Indgang. Videnskabelig H istorie
forskning paa det fornødne philologiske Grundlag blev
skabt af Scaliger, men hans Metode trængte kun spo ra
disk igennem, og H istorien som Fo rskning og Undervis
ningsfag prægedes kun i ringe Grad deraf. Om Under
visningen i Eloqvents bemæ rker Kenckel i sin Betænk
ning meget fornuftigt, at det ikke vilde være rigtigt i Rid
derakadem iet at docere dette Fag more académico, det vil
sige saaledes som det sædvanlig var T ilfæ ldet ved Uni
versiteterne, hvor der i Forelæ sningerne blev givet u d
førlige Komm entarer til de Tekster, m an læste over. Til
Brug ved Indøvelsen af latinsk Stil og D iktion h a r han
valgt Livius, og Øvelsen foregaar paa den Maade, at de,
som er nogenlunde flinke i Latin, oversætter eller om for
mer Livius til Ciceroniansk Stil, medens de andre, som
ikke kan dette, oversætter til Tysk, F ran sk eller Dansk. Til