224 / 605
214
Det ridderlige Akademi i København
Undervisningsmethoden er kort* men ganske indholds
rig1).
Da nye Akademister er indmeldt, efterat han allerede
var kommen langt ind i sit Kursns, h a r h an delt Eleverne
i to Klasser, for at, som h an i lovlig sirligt L atin u d try k
ker sig, den friske Hjærne, der endnu ikke er bleven
næ ret af Begyndelsesgrundene, ikke skal overvældes af
Tingenes Mangfoldighed, og fo r at p aa den anden Side
ikke de stadige Gentagelser skal frem kalde Lede hos den,
der er vænnet til den mere kraftige Kost. H an h a r hidtil
væsentligt holdt sig til at docere den rom erske Civilret,
og han m aa hermed tænke paa, at han foreløbig ikke
næ rm ere er gaaet ind paa offentlig Ret, idet dette Stu
dium m aa drives p aa en ganske anden Maade end P rivat
retten. K ilderne til den offentlige Ret er and re og lader
sig ikke saa let sammenstille, da her bliver Tale
0111
stør
ste Delen af den romerske P ro salitte ratu r og
0111
indirekte
Overlevering, hvor et systematisk Kursus ikke k an gives
paa samme Maade som for Civilrettens Vedkommende.
Derimod h a r Weghorst næppe tænk t paa den kanoniske
Ret, som vel i ældre T ider stod ved Siden af Civilretten
som den anden Halvdel af det ju ridiske Studium , men
som der ikke kunde være nogen Brug fo r ved et R idder
akadem i i et p rotestantisk Land.
E lem enterne i Civilretten er gennemgaaet efter Insti
tutiones, saaledes at han ko rt h a r fo rk la ret de enkelte
P arag rafers Indhold efter T itlerne og derefter, hvor der
m aatte være Mulighed for Uklarhed, h a r fo rto lket Texten
udførligt. H an betoner, at han h a r lagt den afgørende
Vægt p aa selve Textens nøjagtige In terp retation og taget
m indre Hensyn til andres Fortolkninger og den herhen
hørende L itteratu r; i T ilknytning hertil h a r h an frem
stillet de Punk ter, hvor Novellae b ringer Bestemmelser,
der i Retsindhold er afvigende fra Institutionerne. Ende>) Aktst. 28.