2 1 0
Det ridderlige Akademi i København
Kenckel udtaler Otto Sperling sig i sin Betænkning om
dette Spørgsmaal, og efter sin Sædvane er h an skarp og
uforbeholden i Udtrykket for sin Mening. E n ung Mand.
siger han, vil have ringe Nytte af at studere et Aar i Aka
demiet, da netop det første Aar i Reglen gaar hen med
at komme i Gang med Studiet, ganske særlig fo r dem,
der ikke h a r nogen Hovmester til Vejledning. Det m aatte
blive en klog O.verhovmesters Opgave at fastholde E le
verne og at overbevise Foræ ldrene om Nødvendigheden
af en længere Studietid. De Akadem ister, der ind traad te
i 16-Aars Alderen, bu rde forblive i Akadem iet i tre Aar,
da ingen dog h a r Nytte af at rejse p aa S tudieophold i
Udlandet, før han er 19 Aar.
Form elt vil Kenckel have den akadem iske F rih ed an e r
kendt; enhver S tuderende skal frit vælge, hvilke Gollegia
han vil deltage i. Dog vil han i P raksis gøre en stærk
Indsk ræ nkn ing heri; ikke blot bør alle følge det theolo-
giske og det m athem atiske Kursus, men det bør af Over
hovmesteren paases, at hver enkelt system atisk dyrker
de Fag, som Foræ ldrene ønsker, og som h an m aatte have
mest Anlæg for, og at han indenfor disse punk tlig passer
sit Arbejde og intet forsømmer. Samme F o rm aa l skulde
det tjene, at P atronerne ved Skoleaarets A fslutning ind
fand t sig paa Akademiet og personlig overbeviste sig om,
hvorledes Undervisningen blev passet baade af Lærere og
Elever. Endelig m aatte det ogsaa indføres, at der den
15. April meddeltes en udførlig Oversigt over, hvad P ro
fessorerne agtede at læse over i det komm ende Aar.
I saa stor Udstrækning, som det viste sig muligt, blev
disse meget fornuftige Forslag om Undervisningen i Al
m indelighed ogsaa fulgt i den kommende Tid, særlig efter
at Marcus Gjøe havde taget fa t p aa Stiftelsens Reorgani
sation, og Kenckels Ønske om, at Akadem isterne skulde
forblive længere Tid i Akademiet, gik ogsaa i ret stort
Omfang i Opfyldelse.




