216 / 605
206
Det ridderlige Akademi i København
snart ogsaa som en Del af Eloqventsen, hvis Om raade var
den latinske P ro salitteratu r — og ikke blot som stilistisk
Øvelse — og saaledes let udvidedes til at om fatte hele den
ældre Historie, eller dog L itteratu ren som Kilde til H i
storien.
Allerede i Slutningen af 1691 var Ansættelserne begyndt.
Overhovmesteren havde som M athem atiker an taget Seba
stian Lauremberg, der dog døde allerede 9. Septbr. det
følgende Aar1). I December 1691 var S tephan Keiickel
bleven udnævnt til Professor Eloqventiæ, H isto riarum og
Politices; han var Slesviger, men var paa en eller anden
Maade bleven bekendt med von Schindel, der aabenbart
havde ført ham med sig og benyttede ham som Hjælper
ved Ind retningen af Akademiet; h an roser dette Arbejde
meget og paastaar, at m an ikke vil kunne finde nogen
bedre skikket Person til Professor i de paagæ ldende F ag2).-
I F o raa ret 1692 udnævntes Professor ved Universitetet
Jens Bircherod til Professor i Theologi ved Akadem iet3),
snart efter Henrik W eghorst til P rofessor juris, hvilken
Stilling han ogsaa beklædte ved Universitetet4) ; endelig i
Begyndelsen af September H ieronymus Petkum til P ro
fessor moralium og Otto Sperling til P rofessor histo
ria rum 5). Da Lauremberg var død, blev Jø rgen Dinesen
Oxendorph Professor i Mathematik og forblev i denne
Stilling, saa længe Akademiet bestod0).
Hele denne O rdning af Lærerstillingerne varede dog ikke
længe. P atronerne mente, at Akademiet ikke godt kunde
bære og heller ikke behøvede et saa sto rt Antal viden
skabelige Lærere, medens det, som tidligere om talt, var
‘) Biogr. Lex.
2) Sæll. Reg. 1691, 187.
8) Sæll. Reg. 1692, 59.
4) Sæll. Reg. 1692, 138.
5) Sæll. Reg. 1692, 17 5 -7 6 .
f>) Sæll. Reg. 1692, 184.