211 / 605
Det ridderlige Akademi i København
2 01
Hær og Marine h a r faaet en ikke ubetydelig Del af deres
Uddannelse i det ridderlige Akademi, der saaledes tillige
har tjen t som Officersskole; Ingeniør- og Artillerikunst,
Navigation og flere and re Fag foruden de ridderlige Exer-
citier h a r m an lagt stedse mere Vægt paa, jo mere dette
Formaal for Undervisningen traad te i Fo rgrunden.
Af stor Interesse er ogsaa en Bestemmelse, der viser,
hvorledes m an i A arhundredets første Aar saa p aa Aka
demiet, selv om det skulde vise sig at være en tom Løfte
paragraf. Da der h a r været langt flere, som h a r søgt Aka
demiets Undervisning, end den gam le Bygning h a r k u n
net rumme, og da det h a r vist sig at være forbunden med
betydelige U lemper at have Akadem isterne boende ude
i Byen, h a r Kongen bestem t at bygge en ny, rumm elig og
statelig Bygning fo r Akademiet, som skal kunne rumm e
en langt stø rre Mængde, end det h id til h a r været muligt
at optage, og som skal indrettes med al Commoditet.
Nærmere Bestemmelser gives nu om Akadem isternes
Adgang til Hoffets Fester, og der synes heri at vise sig en
større Interesse for, at denne T illadelse bliver mere effek
tiv og fa a r stø rre p rak tisk Betydning. Akadem isterne skal
være forpligtet til to Gange om Ugen, Søndag og Onsdag,
at lade sig se ved Hove fo r at lære Hoffet at kende og
drage Nytte af Konversationen der.
Om Akadem isterne bestemmes endelig, at den, der uden
Aarsag fo rnæ rm er en anden, foruden den alm indelige
Straf, han idømmes, skal betale ti R igsdaler til Akade
miets Kasse.
Med Hovmestrene havde der altid — ligesom før og
siden ved det soranske Akademi — været Vanskeligheder.
Det var i og for sig ikke nogen let Stilling at skulle føre
Tilsyn med, at en ung Ju n k e r bestilte noget alvorligt, og
det er let forklarligt, at Hovmesteren, som ikke var stort
ældre end Myndligen, opgav Æ vret og fo retrak at more
sig i Junkerens adelige Selskab frem fo r at optræde som
14