196
Det ridderlige Akademi i København
Styrelsen havde i von Schindels Tid været slet, v ak
lende og meget urolig, opfyldt af Eksperim enter, og trods
Underhovmesterens Stephan Kenckels utvivlsom t gode
Villie og hæderlige Bestræbelser kom der dog ikke Orden
i Sagerne.
Marcus Gjøe satte et stort Arbejde ind p aa at fa a S tif
telsen reform eret og organiseret saaledes, at den kom til at
svare til sin Hensigt, men dels hemmedes han s Stræben
ved Regeringskollegiernes Inerti, passive eller aktive Mod
stand, dels døde han m id t i Arbejdet efter kun tre Aars
Funktionstid. Ser m an bort fra den forholdsvis betyde
lige T ilstrømning af Elever, der fand t Sted strak s efter
Akademiets Aabning, og som fornuftigvis ikke viser noget,
var Marcus Gjøes tre S tyrelsesaar den Tid, Stiftelsen fre
kventeredes stærkest; der blev i hans T id efte r Matriklens
Angivelse indskrevet 44 Akadem ister fo ruden Hovmestre,
og trods de urolige Forhold forblev største Delen a f dem
i Akademiet i længere Tid.
Samme Dag som denne gode danske Adelsmand lu k
kede sine Øjne, udnævntes E fterfølgeren1). Kongen, fo re
tog Udnævnelsen ved en Ordre i Gehejmekonseillet, og
Valget er særdeles karak teristisk for den Opfattelse, man
paa højeste Sted havde af Akademiets Betydning. Den nye
Mand var
Christian von Lente.
Denne æ rgerrige, men
ikke udygtige Stræber, der nu var i en Alder af h a lv h u n
drede Aar, havde bag sig en lang Virksomhed som Diplo
mat, idet han havde været D anm arks R epræ sentan t i
Holland og England, og ved denne T jeneste erhvervet
baade det hvide Baand og Gehejmeraadstitlen. Han be
fandt sig endnu i Holland som Delegeret ved F red sfo r
handlingerne i Rijswick sammen med Christian Siegfried
von Piessen, der var hans nære Ven og havde været ham
en god Støtte under hans Stræben efter at komm e frem.
*) Personalh. Tidsskrift 2. R. I, 204. Christian von Lentes Korrespon
dance i Krigsarkivet A. I.




