Det ridderlige Akademi i København
193
karakteriserende end lange Skildringer for den Opløsning
og Overgangstilstand, hvori Overklassen i D anm ark da b e
fandt sig, en T ilstand, der i mere end en Henseende blev
bestemmende og skæbnesvanger for Landets H istorie i
niere end hund rede Aar.
Matriklen, hvis Fu ldstænd ighed og Paalidelighed ikke
er helt uanfægtelig, rumm er 239 Navne, af hvilke i hvert
Fald de 63 tilhø rer Hovmestre, et P a r enkelte m aaske T je
nere, saaledes at Akadem iet i sin tyveaarige V irksomhed
kun h a r været besøgt af hø jst 176 egentlige Akademister.
Hertil er endvidere at bemærke, at der utvivlsom t h a r
været Hovmestre, som ikke er ind fø rt i Matriklen, da det
nævnte Tal er forholdsvis lavt i F o rho ld til Akademisterne,
af hvilke næsten to Trediedele ifølge den bevarede Liste
skulde have væ ret uden Hovmestre. Endelig h a r der sik
kert været nogle Elever, som kun h a r deltaget i U nder
visningen i Legemsøvelser, navnlig i Ridning, som vel
næppe er bievne imm atriku leret.
Den fø rst indskrevne Akadem ist, der aabenbart mest
har været til Pynt, var Ulrik F rederik Gyldenløves Søn,
Grev F rederik C h ristian D anneskiold-Laurvig, som kun
var ti Aar gammel, og to Aar senere, medens h an endnu
var Akademist, blev gjort til K amm erherre; han døde,
inden h an var n aaet den voksne Alder, og Akadem iet u d
gav i den Anledning et latinsk Sørgeprogram . Af de 176
Akademister er adskillige, m en ikke særdeles mange,
som tilhø rer de gam le danske Adelsslægter, endnu fæ rre
af disse, som siden kom til at spille nogen Rolle af Be
tydning. Nævnes k an Iver Rosenkrantz, Christian den
Sjettes kendte Minister, der blev Akadem ist i November
1691 og saaledes v a r en af de første, der blev in d sk re
ven. Endvidere Grev Hans Schack til Schackenborg, der
nitten Aar gammel blev K amm erherre og to Aar senere
S tiftam tmand; h an opnaaede at blive E lefan tridd er og
1. Deputeret fo r F inanserne, skønt h an døde et P a r og




