200 / 605
190
Det ridderlige Akademi i København
Marcus Gjøes Tid ansattes i disse Bestillinger to Brødre
Elers, der roses for at være lige saa udmæ rkede som deres
Fader, den i sin Tid særdeles vel ansk revne Fægter Hans
W ilhelm ved det soranske Akademi. At de ridderlige
Idræ tters Mænd var de mest betydningsfulde i S am fun
det, kan i endnu højere Grad siges om Berideren og alle
de andre, som havde den ædle R idekunst til Fag — og
deres Tal var ikke lille. I alt væsentligt h a r det tidligere a n
givne Antal af forskellige Funk tionæ rer, som Marcus Gjøe
fik ansat, holdt sig største Delen af Akademiets Levetid,
omend noget beskaaret i de sidste Aar. F o ruden de tyve
firbenede Væsner, som var det vigtigste af det hele, havde
Akademiet en Staldmester — Johan F rede rik Tilleman
hed han — som stod i Spidsen for Stald og R ideundervis
ning; til Hjælp havde han en Berider og en saakaldet Creat
eller Underberider, en Foderknægt, syv S taldkarle og en
delig to Arbejdskuske; de to sidstnævnte, som i Modsæt
ning til de and re ti ikke skulde bæ re Akademiets konge
lige Liberi og blot skulde besørge al den forefaldende Ar-
bejdskørsel, havde dog kun med Arbejdshestene at gøre,
ikke med Ridehestene. Køkken og Spisesal krævede heller
ikke noget ringe Personale; Kokken, som den altid stil
fulde Marcus Gjøe havde villet give Titel af Kogemester,
havde til Hjælp baade en Svend og en Dreng, desuden en
Kældersvend, tre Dugesvende og som ledende Mand i Spise
salen en Taffeldækker, hvortil kom Akadem isternes egne
Tjenere, der m aatte deltage i Opvartningen og vel iøvrigt
h a r staaet bagved deres respektive unge H errers Stole.
Vask og Rengøring varetoges af en O ldfrue, der til Hjælp
havde tre Piger. En P o rtner holdt Vagt ved Døren, m e
dens de to Skildvagter, som Marcus Gjøe havde ønsket,
næppe nogensinde er blevet til V irkelighed; Portneren
passede ogsaa paa Lys og Ild, og endelig var der nogle
Betjente, som var noget højere paa Straa, nemlig de to
Pedeller, der ved Retssessioner og andre højtidelige Lej