192
Det ridderlige Akademi i København
m iet1). Ikke blot med Tilladelse kom de unge Junkere
sent hjem fra Fester p aa Slottet, der næppe h a r været
morsomme, eller ude i Byen, hvor det nok af og til er
gaaet mere m un tert til; men ogsaa i det dulgte søgte de
ikke sjældent Forlystelser i D ionysos’ og Aphrodites Hellig
domme eller adspredte sig ved Bægerklang og rullende
Tærninger p aa Kamrene bag lukkede Døre, n a a r Gehejme-
raaden og hans H jæ lpere stolede paa, at Morpheus havde
bredt sine dunkle Vinger ud over det hele Hus. De store
Skandaler, som allerede er omtalt, tilhø rer vel de første
vanskelige Aar, og saa alvorlige Uroligheder synes ikke
siden at være forekommen, men for det fø rste var Akade
m iet ogsaa stæ rkest besøgt i den første halve Snes Aar, og
for det andet m aa det erindres, at vore Kilder til Kend
skab om Livet i Stiftelsen efter Marcus Gjøes Død flyder
meget sparsom t og væsentlig indsk ræ nker sig til Begn-
skabsbøgernes tørre Tal, medens der for den tidligere Tid
er bevaret Aktstykker og Breve i næsten for sto r Overflod.
Til Belysning af Akademilivet er det nødvendigt at se
lidt næ rm ere paa de Personer, der færdedes herinde. Om
de underordnede Lærere og and re F unk tionæ re r er det
næppe muligt at sige noget til K arak teristik af deres P er
sonligheder eller deres Arbejde, og om P rofessorerne skal
siden tales, n aa r det forsøges at kaste lid t Lys over den
videnskabelige Undervisning, der blev givet;
0111
noget
næ rm ere personligt Forhold til Eleverne var der i h in Tid
kun sjældent Tale. Af størst Vigtighed er det at fa a lidt
Klarhed over Akademisterne, men denne Opgave byder
ganske særlige Vanskeligheder, da Tal og Navne alene
intet siger. E t lille Forsøg m aa dog gøres“).
Hvad var det da for Mennesker, der samledes her for
at høste Lærdom og vinde Færdighed i ridderlige Id ræ t
ter? En broget B landing af Navne viser Matriklen, mere
*) Werlauff: Antegnelser til Holbergs Lystspil, 293 ff.
2) Matriklen trykt i Personalh. Tidsskrift 2. R. I.




