199 / 605
Det ridderlige Akademi i København
189
V. D a g l i g t L i v .
1
de urolige Aar, da Marcus Gjøe havde søgt at bringe
Orden i Akademiets Forhold, blev de Ramm er fastlagt,
indenfor hvilke V irksomheden udfoldede sig i den Tid,
den forblev i Live. U fuldkomm ent nok efter den re fo rm
ivrige Overhovmesters Hoved; med Regeringskollegiernes
Træghed kæmpede h an i mange T ilfæ lde en haabløs Kamp,
navnlig i alle de finansielle Sager, da Rentekamm eret fik
hele Regnskabsvæsenet under sig, og dets Embedsmænd
oftest savnede baade Evne og Villie til at begribe Nødven
digheden a f de Krav og Forslag, Marcus Gjøe stillede.
Den O rganisation af Stiftelsen, som Marcus Gjøe saa
nogenlunde havde faaet gennem ført, var im idlertid ogsaa
vidtløftig og ko stbar nok1). Personalet, der hver Dag fæ r
dedes i den faldefæ rdige Rønne paa Nytorv, m aa have
givet den K arak teren af Noæ Ark, saa talrig t og broget
var det. Selve Akadem isterne — i Almindelighed mellem
20 og 30 i Tal, ofte dog betydelig fæ rre — var den m in d
ste Del af det; hertil kom Hovmestre og T jenere, hvis
Antal det ikke er muligt at bestemme med Nøjagtighed,
men som ikke k an have væ ret lavere end Akademisternes.
Af Lærerne havde ganske vist P rofessorerne m ind re T il
knytning til Akademiet, da de blot kom for at holde deres
Forelæsninger og ikke hørte til Husstanden; Marcus Gjøes
Ønske om, at flere af dem fik Bolig i Akademiet, h a r ikke
kunnet gennemføres, alene p aa G rund af de daarlige P lads
forhold; derimod h a r Exercitiem estrene tilb rag t en stor
Del af Dagen inden for Akademiets Mure; navnlig var
Fægtemesteren en Person af Vigtighed og hans Arbejde
saa omfattende, at h a n m aatte have en Medhjælper. I
1)
Se de tidligere anførte Kopibøger fra Marcus Gjøes Tid og Hoved-
og Kassebøgerne, der fortsættes for hvert Aar hele Resten af Akade
miets Levetid, men som det vilde blive for vidtløftigt at give Henvisnin
ger til for alle anførte Enkeltheder.