194
Det ridderlige Akademi i København
fyrretyve Aar gammel; han var gift med en D atter af S tor
kansleren Grev Conrad Reventlow. F ra Akademiets senere
Aar endelig Grev Christian F rijs til F rijsenborg, der døde
som sidste Mand af sin Slægt. Af danske Adelsmænd, der
kun i ringe Grad kom til at gøre sig gældende, er vel nogle
Navne at anføre, men faa i Fo rho ld til den hele Flok.
De Slægter, som vel er af fremm ed Oprindelse, men
som dog gennem saa lange T ider og ved saa stærke Baand
h a r været kny ttet til Danmark, at de m aa regnes til dansk
Adel, er repræ senteret ved saa vel kendte Navne som
Rantzau, Ahlefeldt, Reventlow og Knuth; b land t disse var
Grev Christian Rantzau, der blev S tatholder i Norge, den
mest kendte. Den første Lensgreve til Knuthenborg, Adam
Christopher Knuth, var Akademist fra 1705 til 1707, og
før ham hans Slægtning Christian F rede rik Knuth, der
talte ved Akademiets Fest i Anledning af K ronprinsens
Bryllup 1695.
Af nybagt Adel og Fornemhed var der derimod et
meget stort Antal Personer, baade af dansk og tysk Op
rindelse; Sønner af den første og den sidste Overhov
mester, og mange Børn af Rangspersoner, hvo ra f adsk il
lige før eller senere erhvervede sig et Adelspatent; ingen
iblandt dem h a r indskrevet sit Navn i Landets Historie,
næsten alle bliver de mere eller m ind re duelige Embeds-
mænd.
Hertil kommer endelig nogle faa helt fremmede Adels
mænd, endog polske og russiske, som komm er af mere
eller m ind re ubegribelige Grunde og lige saa sporløst fo r
svinder. Kendte Navne var imellem dem som von der
Lancken fra Rygen, von Reichenbacli, von Schwartzkop-
pen, zu Leinningen og ikke m indst en von E rbach . At
der kom en schlesisk Adelsmand von Kosboth, skyldes
Bekendtskabet med von Schindel, medens Nicolai Ismai-
low var Søn af en russisk Ambassadør i København; ogsaa
en Søn af den preussiske Gesandt von Viereck var Akade




