210 / 605
2 0 0
Det ridderlige Akademi i København
lært, at han havde h aft den noksom bekendte Præst
Hector Gottfried Masius til Lærer; en snu rrig Naivetet er
det, n aa r m an h a r villet tillægge ham F o rfa ttersk ab et til
det paa Latin affattede Sørgeprogram , der af Akademiet
udgaves i Anledning af Kongens Død; at det udstedtes i
Overhovmesterens Navn, er ligesaa selvfølgeligt, som at
Professoren i latinsk E loquents var F o rfa tteren ; ogsaa
i de andre Overhovmestres Tid udstedtes lignende P ro
gramm er ved forskellige Lejligheder. H an forblev ogsaa
i F rederik den F jerdes Gunst, indtil Fo rbindelsen med
Anna Sophie Reventlow beredte Vanskeligheder, da Ahle-
feldt altid havde staaet paa en daarlig Fod med Conrad
Reventlow og hele hans Kreds.
I Ahlefeldts T id blev den Revision af S tatuterne, som
Marcus Gjøe havde arbejdet for i Forbindelse med P a tro
nerne, endelig gennem ført1). Grunden til, at det nu blev
til Alvor, var først og fremmest, at S tatuterne m aatte be
kræftes af den nye Konge, men ved samme Lejlighed blev
en Del af de omhandlede Punk te r underkastet en Revi
sion, som ikke er uden Interesse.
Bestemmelsen i første Kapitel om Undersaatternes F o r
pligtelse til at lade deres Børn frekventere Akademiet,
blev næ rm ere præciseret og skærpet. Det skulde nu være
obligatorisk at være p aa Akademiet ikke et, m en to Aar,
før det var tilladt at rejse til fremmede Steder, og det
fremhæves meget stærkt, at dette toaarige Ophold er en
uomgængelig nødvendig Betingelse for P rom otion til
nogen Charger i Kongens Riger og Lande; endvidere frem
hæves det, at den Udvej, der hidtil ofte h a r været benyttet,
at anbringe Drengene som Kadetter i Milicen og derefter
sende dem udenlands, skal betragtes som en modvillig
Overtrædelse af Kongens Forordninger. Der er nu bleven
fortsat ad den Vej, som m an havde begyndt at betræde
i Marcus Gjøes Tid, at Kadetterne til Officersposterne i
‘ ) Aktst. 64.
KØBENHAVNS
KOMMUNEBIBLIOTEKER