213 / 605
Det ridderlige Akademi i København
203
En mere materiel, men aab enb arl ikke m ind re p a a k ræ
vet Bestemmelse m aa endelig om tales. Det forordnes, at
enhver Akadem ist ved sin Ind træ den i Akadem iet fo r
uden Indgangspengene skal betale et halvt Aars Afgift
forud og siden vedblive at erlægge Afgiften med et halvt
Aars Forskud. Endvidere skal Akadem isterne betale
fuldtud, selv om de fo r nogen Tid rejser bo rt eller af
andre Grunde bliver borte fra Bordet, og der skal aldrig
bevilges nogen A fkortning i Kostpengene.
Gennem de reviderede S tatu ter med deres p aa flere
Punkter skæ rpede Bestemmelser ser vi en tydelig Bestræ
belse for at fo rbedre Tonen i Akadem iet og dermed fo r
hindre, at det kom i ond Reputation. At der i Ahlefeldts
Tid var Tilbagegang i Frekvensen, viser Matriklens Tal;
der blev i de fire Aar, h an stod for Styret, kun indskrevet
tredive Akadem ister — altsaa relativ t betydelig fæ rre end
i von Lentes Tid; m en Halvdelen af disse Akadem ister
medførte Hovmester, hv ilket v a r lang t flere end i de tid
ligere Aar, selv om m an regner med, a t ikke alle Hov
mestre er bleven ind fø rt i Matriklen. Herved falder der
yderligere Lys over de skæ rpede Bestemmelser om T il
synet med Hovmestrene, som er ind fø rt i S tatuterne fra
Ahlefeldts Tid. Disse Ungdommens Vejledere h a r aaben-
bart efterhaanden været ved at blive mere til Plage end
til Gavn.
Ahlefeldts K ræ fter h a r dog utvivlsom t været mest o p
taget af hans egentlige Hoftjeneste, og h an synes i disse
Aar at være kommen til at staa Kongen personlig meget
nær. Han fik E lefan to rdenen i 1703, samme Aar som
Majestæten vakte en temmelig pinlig Opsigt ved sin F o r
bindelse med Gesandten von Vierecks Datter; i Maj Maa-
ned 1703 fra tra a d te Ahlefeldt som Overhovmester for
Akademiet og efterfulgtes af en ganske ukend t Størrelse,
der blev den af de fem Overhovmestre, der fik den læng
ste Styrelsetid fo r den m ishandlede Stiftelse.