Det ridderlige Akademi i København
207
meget nødvendigt at have en Inspek to r eller Underhov-
mester til at opretholde Ordenen, og de foreslog derfo r i
Slutningen af 1693, at m an afskedigede baade Sperling
og Petkum , sam tidig med at Kenckel blev Underhov-
mester1). Denne Ind sk ræ nkn ing fand t derefter ogsaa
Sted.
Da S tephan Kenckel ved Marcus Gjøes O rdning af F o r
holdene traad te tilbage som Professor, overdroges P ro
fessoratet i Eloqvents til Ole W orm , et af den kendte
Slægts m indst betydende Medlemmer, der ved Nepotisme
fik Ansættelse ved Universitetet i en ganske ung Alder,
livor han nu beklædte en medicinsk Lærestol, sam tidig
med at h an passede Latinen ved R idderakadem iet; alle
rede 1701 opgav h an dog denne Stilling p aa Grund af
Svagelighed. Otto Sperling blev da ansat paany, men med
den kummerlige Løn af 200 Rdlr., der ikke var mere end
han havde oppebaaret i Pension. T rods sin høje Alder
forblev den lærde Mand, tvungen af Nød, i Embedet, saa
længe Akademiet var i V irksomhed, men fristede i de
sidste Aar en sørgelig Skæbne2).
Allerede 1693 var Jens R ircherod bleven udnævnt til
Biskop over Aalborg Stift og efterfulgtes ved Akademiet
af den tyske Hofpræ st Christian Rudolph Midler, der 1703
blev Kingos E fterfølger p aa Fyens Bispestol. Det theolo-
giske P rofessorat beklædtes derefter af F ran ts Julius Liit-
kens, der havde væ ret Legationspræst i Berlin, men nu
kaldtes hjem til København, hvor han foruden Professo
ratet i Theologi, som h an beklædte til Akademiets Op
hævelse, ogsaa fik Forgængerens Stilling som tysk Hof-
præst. Da Otto Sperling første Gang var bleven an sa t som
Professor h isto riarum , var Kenckel allerede P rofessor i
dette Fag, og der blev da foretaget en Afgrænsning af
') Aktst. 3 2 -3 3 .
2) Sæll.
R eg.
1701, 37.
B io g r . L ex .




