222 / 605
212
Det ridderlige Akademi i København
forblev saa kort Tid ved Akademiet, at h an næppe her
h a r kunnet faa Lejlighed til at øve nogen Indflydelse.
Efterfølgeren Christian Rudolph Müller, den senere
Riskop i Odense, virkede derimod ved Akadem iet i ti
Aar; h an var helt tysk af Uddannelse, beherskede ikke
det danske Sprog ordentligt, og h a r h an end sagtens været
en meget omsorgsfuld Sjælesørger fo r de tyske Junkere,
h a r h an ikke haft nogen Betydning som theologisk Lærer.
Tysker var ogsaa Akademiets sidste theologiske Professor
F ran ts Julius Llitkens, der var passeret de halvhundrede
Aar, da han traad te i dansk S tatstjeneste; h an nærede
stærk Interesse for M issionsvirksomhed og var med til at
grunde Trankebarm issionen, men Theolog var h a n ikke.
Egentlig videnskabelig Undervisning i dette Fag er der
ingensinde bleven drevet paa Akademiet, og de paagæ l
dende Professorers V irksomhed h a r været indskrænket
til den ren t gejstlige. Til Belysning kan anføres, at der
fra det om talte R idderakadem i i W olfenbüttel er bevaret
et Par Forelæsningstabeller fra Aarene om k ring 1690,
hvoraf det ses, at den theologiske P rofessor foruden
Hovedpunkterne i Dogmatik og kristelig Morallære blot
h a r gennemgaaet et Kompendium i K irkehistorie, med
noget udførligere Behandling af de grundlæggende øku
meniske Concilier og af den Augsburgske Confession, og
det er endda sandsynligt, at denne Undervisning i Praksis
h a r været betydelig m indre lærd, end den tager sig ud
paa Papiret.
Den anden Lærer, hvis Kursus efter Kenckels Mening
alle Akadem ister bu rde følge, var M athematicus. H an var
den ringeste i Fornem hed — hvor sælsomt dette end nu
i manges Øren m aatte klinge — ikke sto rt finere end
Sprog- og Exercitiemestrene, men hans Fag v a r af stor
Vigtighed paa Grund af dets p rak tiske Side. Jørgen Dine
sen Oxendorph udvikler i sin Betænkning1), hvorledes
J) Pakken: Aktstykker vedr. Akademiet i Kommissionens Arkiv;