226 / 605
216
Det ridderlige Akademi i København
Mangel paa Kendskab til Romerret berøver Retsstudiet
dets videnskabelige K arakter.
Stephan Kenckel var den første, der beklædte det tredie
vigtige Professorat, i E loquentia eller latinsk Philologi;
men hertil var oprindelig føjet H istorie og Statsvidenskab,
og med Rette bemæ rker han, at disse Om ra ad e r.e r altfor
store og ikke til at afgrænse sk a rp t1); han h a r derfor til
sin Sorg ikke form aaet at gennemføre, hv ad der var hans
gode Hensigt.
Han h a r anlagt et Kursus, der stræ kker sig over et Aar,
hvori h an gennemgaar H istorien med tilhørende Hjæ lpe
discipliner, Chronologi, Geografi og Genealogi. Hertil be
ny tter h an de alm indelig kendte historiske, genealogiske
og chronologiske Tabeller, og som Hovedgrundlag for
Historie og Statslære naturligvis Pufendorf, der dengang
var paa alle Hænder. Kenckel erkender aabent, at han
til at begynde med h a r staaet meget fam lende overfor
Spørgsmaalet
0111
, hvorledes han skulde anlægge Planen
for sin Undervisning i Historie, og ligesom han i sin al
mindelige Betænkning om Akademiets O rganisation u d
taler, at m an m aa inddele Eleverne i tre Klasser, saaledes
viser det sig ogsaa nødvendigt i H istorieundervisningen,
hvor der ganske natu rlig t danner sig tre Grupper: de, der
slet intet ved, de, som h a r nogen Viden eller dog en taaget
Forestilling, og den tredie Gruppe, der udgøres af dem,
der h a r virkelige Kundskaber, der kan bygges videre paa.
Han h a r nu oprettet tre Arter af Spørgsmaal eller P unk
ter efter deres Betydning, og søgt at lære E leverne disse
efterhaanden , efterat de alle h a r faaet en Oversigt over
det allervigtigste i Historiens Forløb. Hertil knyttedes den
første og laveste Art af Punk te r som Staternes Opstaaen,
Vækst og Nedgang, de mest betydningsfulde Revolutioner
og lignende. Den næste Art af Spørgsmaal var Krigene,
de mest frem trædende Begivenheder og Aarstal og hvad
q Aktst. 30.