Det ridderlige Akademi i København
211
Af større Interesse er det i denne Sammenhæng at se
paa, hvad P rofessorerne m ente
0111
Undervisningen i det
enkelte i deres respektive Fag. Om Theologernes Under
visning er os rigtignok in tet direkte bekendt, og ru n d t
om i Aktstykkerne m øder os ogsaa Bemærkninger, der
tyder paa, at deres V irksomhed nok saa meget var af
opbyggelig K arak ter. De underviste i den lu therske Dog
matiks Hovedpunkter fo r at føre de unge til og holde dem
fast ved den rette Tro, men iøvrigt er det Sjælesorgen for
Eleverne, der stadig fremhæves, P rædiken og F o rb ere
delse til Altergang til Stadighed fo r alle og i p aa k om
mende Tilfælde særlig for syge. Sperling indskæ rper i
sin Betænkning Betydningen af den theologiske U nder
visning, og h an adva rer imod at tage for gode Varer, n a a r
en Akademist undsky lder sig med, at h an dy rker sin Guds
frygt i Ensomhed p aa sit Kammer; alle bø r følge de th eo
logiske Forelæ sninger og de forsømmelige af P rofessoren
angives for Overhovmesteren; der bør undervises ikke
blot paa Latin, som ikke alle behersker, men ogsaa paa
Tysk og Dansk. Næppe h a r dog nogen af de theologiske
Professorer, som kom til at virke ved Akademiet, været
i
Stand til at give noget videnskabeligt Kursus i Faget,
udover hvad enhver vel studeret lu thersk P ræ st for-
maaede at yde.
Jens Bircherod havde i sin Ungdom ivrigt studeret He
braisk og Syrisk og havde i flere Aar holdt ju rid iske F o re
læsninger paa Universitetet, hvor h an fø rst opnaaede et
theologisk P rofessorat sam tidig med, at h an blev ansat
ved Ridderakadem iet. Hans Interesser og Studier laa u d e
lukkende indenfo r dansk og nordisk H istorie og saa-
kaldte Antikviteter, og nogen Betydning som theologisk
Docent h a r han ikke haft. F ra hans V irksomhed som
Provst for Regensen og Kommunitetet vides det im id
lertid, at h an var en livfuld og virksom Lærer, men han




