227 / 605
Det ridderlige Akademi i København
217
der var sket i Religionssager. Den tred ie Art var de Spe-
cialia, som h an an saa fo r nødvendige fo r en samm en
hængende h istorisk Viden. Som m an ser, h a r Kenckel
ganske k la rt fo rstaaet det mislige ved Undervisning i a l
mindelig H istorie og søgt at bøde p aa Ulemperne ved
Bestræbelser i samme Retning, som enhver fornu ftig
Lærer nu vilde gøre. Vil end de fleste nu finde, at de
Kenckel’ske P u n k te r ikke er særlig heldig valgt, saa h a r
han dog Ret i Principet, at der m aa udpeges vigtige Mo
menter i H istorien, der skaber faste Holdepunkter, h v o r
om Stoffet kan grupperes. Al Undervisning i H istorie
uden Forelæggelse a f K ildem ateriale fa a r en skolemæs
sig K arakter, men Kenckel, som aabenbart h a r følt
noget i den Retning, søger at bøde p aa Manglen ved at
give et fast chronologisk Skelet og sikker Kendskab til
bestemte Vendepunkter af forskellig Art. En jævnt gli
dende Strøm af h isto risk Snak uden Ideer eller Syns
punkter skaber ikke Interesse eller Forstaaelse og leder
ikke til Tilegnelse af Kundskaber.
Han gik frem p aa den Maade, at han til hver Time
gav Eleverne nogle bestem te P u n k te r for, og ved Exa-
minationen skulde anden Klasse fo ruden sine egne ogsaa
kunne besvare første Klasses Spørgsmaal, tredie Klasse
baade første og anden Klasses; til at begynde med havde
han forsøgt at lade dem nedskrive Spørgsmaalene paa
Latin, men da kun meget fa a var i S tand til at gøre dette,
maatte det opgives, og de fik da Lov til at skrive Dansk,
Tysk eller F ran sk , efter hvad enhver bedst kunde. I fo r
mel Henseende var denne F rem gangsm aade særdeles fo r
standig; Spørgsmaalene blev g rundigt gennemgaaet i den
ene Time og i den følgende gjort til Genstand fo r en Exa-
mination, hvorved det var muligt at faa hele F o rsam lin
gen med trods de forskellige S tandpunkter, da det fo ru d
sattes, at enhver kunde blive spurgt, n a a r en ikke kunde
svare for sig. Kenckel fremhæver ud trykkelig, at det h a r
15