225 / 605
Det ridderlige Akademi i København
215
lig har han gennem Eksam ination stadig sikret sig, at de
Studerende havde forstaaet, hvad der var gennemgaaet,
til Dels ved at stille Spørgsmaal, ved hvis Udredning der
arbejdedes med hele den alm indelige philosophiske T e r
minologi. Denne sidste Bemæ rkning kaster virkeligt Lys
over Undervisningen i Romerret, der h a r fastho ld t den
nedarvede Methode, at underkaste hvert enkelt P u n k t i
Retssystemet en gennem ført dialektisk Behandling, og det
ses, hvilken uhy re Magt T rad itionen i denne Undervis
ning havde, iøvrigt ogsaa at denne Vej, som de gamle
romerske Ju riste r selv var slaaet ind paa, efterat Ro
merne havde læ rt græsk Dialektik at kende, var den
eneste farbare. Ogsaa i det jurid iske Kursus finder vi
nøje Overensstemmelse med, hvad vi kan se af de be
varede Tabeller fra W olfenbiittel; Hovedvægten ligger
ogsaa her p aa Gennemgangen af Institutiones og Pandee -
terne, hvortil komm er F rem stillingen af det tyske Riges
offentlige Ret u d fra Kombinationen med natu rretlige Syns
punkter.
Undervisningen i dansk Ret, der besørgedes af Otto
Sperling i den første Periode, h a n var ansat, h a r næppe
været synderlig dybtgaaende, m en blot holdt sig til en
Gennemgang af Christian den Fem tes danske Lov. Naar
baade Sperling og utvivlsom t ogsaa siden W eghorst h a r
ladet Eleverne oversætte Danske Lov til Latin, m aa denne
Øvelse forstaas og bedømmes u d fra det Synspunkt, at
Eleverne, der ellers fik et g rundigt Kursus i Romerret
og gennem dette oplærtes til at fo rstaa de fundam en tale
Retsbegreber, m aatte vinde m ere k la r Forstaaelse af den
danske Lovs T anker, n a a r de gennem Sammenstillingen
med den latinske Retsterm inologi fik Rede p aa G rund
begreberne, der nu engang var og er langt skarpere u d
formet og præget i den rom erske Civilret end p aa noget
andet Retsomraade. Hvad m an vil mene om Metoden,
saa er den et Udtryk for den rigtige E rkendelse af, at