229 / 605
Det ridderlige Akademi i København
219
Begrundelse af denne F rem gangsm aade an fø rer han, for det
første, at Livius er en af de vanskeligste latinske P ro sa
forfattere, saa at den, der virkelig kan beherske hans
Text, m aa anses fo r at være vel hjemm e i Latin; at lære
de Elever noget, som ikke k an fo rstaa en ganske let Text
som Cornelius Nepos, anser Kenckel fo r en Umulighed
og mener derfor, at Valget af Livius er rigtigt, da dog
derved de flinke kan lære noget. L ivius’ Stil betegner
han — om sat i Udtryk, der ligger en moderne Læser
nærmere — som elegant, k o rtfa tte t og dog fyldig, præget
af maskulin S tyrke og rig p aa ramm ende Udtryk og Ven
dinger; endelig er det ogsaa, som h an tilføjer, temmelig
rent Latin, selv
0111
der ogsaa k an siges noget
0111
Livius’
Padova-Dialekt. Kenckels Bemæ rkninger om Livius og
den pædagogiske Brug af den rom erske H istoriker er vel
noget summariske, men i det hele fornu ftige og ram
mende; det er rigtigt, at . Livius i det hele ikke er saa
ganske let en F o rfa tter, som h an i A lm indelighed regnes
for, og at hans Stil i betydelig Grad afviger fra det Cicero-
nianske Sprog, ikke derved at det er m ind re re n t eller
skæmmet af F o rfa tteren s Dialekt, som m an vel i O ld
tiden mente at kunne spore, m en som ikke føles af nyere
Tiders Læsere, men ved en Udvikling i selve det latinske
Sprog, der fø rer b o rt fra Cicero, og anvender nye, ofte
mere kunstlede stilistiske Midler, idet det dog er klart,
at Bestræbelsen ikke blot h a r været æstetisk, men ogsaa
er gaaet ud p aa ved større Knaphed og S tramm en af
Udtrykket at give T anken en m ere p ræ gnan t Form .
Der er, fo rtsæ tter Kenckel, i det rom erske Historieværk
indlagt en Række Taler, hvis A rgumentation k an være
meget nyttig til at lære E leverne a t ordne og fo rm e deres
Tanker. Endelig føres E leverne ved Læsning af Livius
til Kilden til den rom erske H istorie med F rem stillingen
af de politiske F o rho ld de Krige, der fø rte til et Verdens
herredømme, som jo blev af afgørende Betydning for hele