218 / 605
208
Det ridderlige Akademi i København
Omraaderne, saaledes at Otto Sperlings Fag blev bestem t
som H istoria Patriæ og Jus Civile Danicum , og det blev
ham sam tidig paalagt at fo rfatte en Methode, det vil sige
en Betænkning om, hvorledes h an mente, at Undervisnin
gen skulde praktiseres; denne O rdning udvidedes derefter
ogsaa til de andre P ro fesso rer1).
Disse Betænkninger er af stor Interesse, ikke blot til
Belysning af Fo rfatternes Personer, m en ogsaa fo r Tidens
Syn paa Undervisning, omend de er meget vidtløftige og
svævende og ofte i høj Grad trænger til Fortolkn ing .
Stephan Kenckel frem stiller de alm indelige Vanskelig
heder for en planmæssig Undervisning, som ligger i selve
Akademiets O rganisation2). Det er ikke som sin Fo rgæ n
ger i Sorø en ren t kongelig Stiftelse, men halvvejs en p ri
vat Indretning. Overhovmesteren, som h a r faaet F o re ta
gendet i Entreprise, h a r interesseret sig mere fo r Exerci-
tier end for Studier og h a r nødvendigvis m aattet være be
stræbt paa, at Driften giver Overskud. Medens der til det
soranske Akademi var knyttet en lærd Skole, hvori mange
af Akademisterne fik den nødvendige forberedende Un
dervisning, kom Eleverne ofte til det københavnske Aka
demi saæ slet forberedt, at de ikke kunde følge et ak a
demisk anlagt Kursus; navnlig var deres Kundskaber i
Latin ofte under Grænsen for, hvad der var en nødvendig
Forudsæ tning.
Kenckel anser det derfor for fornødent, at det fastslaas,
at Kongen vil, at der ved Akademiet ikke blot skal oplæres
i Exercitier, men ogsaa i virkelige Studier, og at Akade
m isterne ikke optages, før de er 16 Aar og h a r erhvervet
de fornødne Fo rkundskaber. Som Fo rho ldet er i Øje
blikket, at der er 12 Akadem ister i Alderen fra 12 til 24
Aar eller endog derover, er det meget vanskeligt at ind-
*) Prot. for Commis. 2, 169.
2) Aktst. 31.