215 / 605
Det ridderlige Akademi i København
205
mangler; h an er da ogsaa kommen med i Komm issionens
Ændringer i Biskoppens Udkast. Denne sidste F o rm u le
ring stemmer ogsaa nøje med Ordningen ved Akademiet
i Wolfenbiittel, hvo r der fra fø rst af ansattes fire P rofes
sorer, i Theologi, i Jus, i Eloqvents og i M athem atik1).
Patronernes Forslag til S tatu ter h a r da ogsaa genop
taget Fundatsens Fo rm u lering m ed Theologen og med Be
stemmelsen om, at Overhovmesteren selv an tager en Ma-
them atiklæ rer2). Om denne sidste Post hersker dog stadig
nogen Uklarhed, idet Schindel n u klager over, at det vil
falde ham meget besværlig at lønne denne Lærer, og P a
tronerne fo reslaar derfor, at Kongen selv ansæ tter ogsaa
Professoren i M athem atik og lønner ham med 300 Rdlr.,
hvortil de ogsaa sæ tter Professoren i Latin, medens J u r i
sten skal have 400 og Theologen kun 1003). De endelige
Statuter, som udfæ rdigedes under 15. April 16924), gen
optager ganske vist Bestemmelsen om, at Mathematike-
ren skal lønnes af Overhovmesteren, og nom inerer P ro fes
sorerne som tidligere: en Theolog, en Ju rist, i Eloqvents,
Historie, Politica, Genealogi og Geografi, m en i Fundatsen
af 9. Juli bestemmes, at Kongen vil lønne Mathematike-
ren med 300 Rdlr., som P atronerne havde foreslaaet, m e
dens den atter blot nævner Professoren i Theologi, Ju ra
og Eloqvents, men dog stiller i Udsigt, at flere kan komme
til5). Disse Fag udgjorde, som det ogsaa ses af S tatuterne
fra Wolfenbiittel paa det an fø rte Sted og fra and re lig
nende Akademier, det faste Skelet, medens H istorien paa
Grund af Fagets vage og udflydende K arak ter snart næv
nes særskilt, snart opfattes som en Del af den offentlige
Ret, der i sig selv hviler p aa historiske Forudsæ tninger,
’) Aktst. 11 p. 31. Koldewey anf. Arb. 219.
2) Aktst. 14 p. 43.
3) Aktst. 15.
4) Aktst. 18 p. 55.
5) Aktst. 19.