194 / 605
184
Det ridderlige Akademi i København
indirekte Veje blev kendt og øvede sin Virkning, endda
saaledes, at mange af hans Tanker var i Omløb under
fremmede Navne. F ra hans Ungdom foreligger en in ter
essant Udtalelse af ham om Undervisning og særlig om
Akademier. Han havde paa sin Rejse i Italien nærmere
studeret det ridderlige Akademi i Torino, og i Indberet
ningen til den brunsvigske Hertug, i hvis Tjeneste han
var indtraadt, fremstillede han Fordelene ved en saadan
Undervisningsanstalt fremfor de almindelige Universite
ter1). Oprettelsen af et Akademi i Nordtyskland vilde gøre
Rejserne til Italien og Frankrig overflødige eller bevirke,
at de blev mere nyttige, naar den unge Mand fra det
hjemlige Akademi var ordentlig forberedt; at Pengene
vilde forblive i Landet, er ligeledes et Argument, vi ken
der fra Overvejelserne om de danske Akademier. Leibniz
udvikler videre, at der til et saadant Akademi burde kny t
tes Lærere i Mathematik og Fortification, Sprog-og Exer-
citiemestre, og han udpegede allerede for Hertugen Ste
det, hvor det skulde ligge: Gottingen, der først et halvt
Aarhundrede senere fik sit siden saa berømte Lærdoms
sæde; ved de Forhandlinger, der da gik forud for Opret
telsen af Georgia-Augusta, spillede iøvrigt Tanken
0111
et
Ridderakademi atter en vigtig Rolle. Leibniz, hvem Tidens
Universiteter overhovedet ikke behagede, nærede ogsaa si
den stadig stærk Interesse for Oprettelsen af ridderlige Aka
demier, ligesom han virkede for Organisation af en anden
Art af Akademier som Arnesteder for højere videnskabe
lige Studier. En varig og rig Frugt af disse Bestræbelser
blev det preussiske Videnskabernes Akademi, men det
mindre kendte Resultat i selve det brunsvigske Land var
i Samtiden ikke uden Betydning i Tysklands Kulturliv,
selv om det som de andre lignende Stiftelser ikke fik
noget langt Liv. Det var det ridderlige Akademi i Wolfen-
*) Leibniz’ Werke, heraiisg. von Cuno Klopp, 1. Reihe, V 65 (April
1680).