189 / 605
Det ridderlige Akademi i København
179
mærkninger, han lejlighedsvis henkaster
0111
Descartes og
Spinoza, viser dette k lart nok, og ikke m indre tydeligt
fremgaar det af hans uheldige Polemik med den ska rp
sindige von Tschirnhausen. En Redegørelse for disse F o r
hold hører ikke herhen, og Opmærksomheden skal blot
henledes paa, at denne Modsætning mellem den dilettan
tiske Ræsonneren og den methodiske videnskabelige Tænk
ning her fremtræder paa en Maade, der endnu virker gan
ske aktuel. Unægtelig formaar Thomasius i sine mere
modne Aar at grave noget dybere, men i hans første Sturm -
und Drangtid kan han ikke frikendes for Overfladiskhed.
Hvor megen Ret han end havde i sin Kritik af Autori
teterne, kan det ikke undre, at man ikke lod sig imponere
af de Arbejder, hvormed han gav Programmet for sin
akademiske Undervisning; de bevægede sig paa de to Om-
raader, hvor han særlig vilde optræde som Fornyer, og
har Titlerne Institutiones jurisprudentiae divinae og In-
troductio ad philosophiam aulicam.
Allerede inden disse Røger udkom i Trykken, havde han
i en Art Tidsskrift, som han et Par Aar udgav under veks
lende Titler, men som er kendt som Monatsgespräche,
gjort sig bemærket som Kritiker af Tidens Videnskab,
men navnlig vakte han i 1687 nogen pinlig Opsigt ved at
gøre Opslag
0111
sine Forelæsninger paa Tysk istedetfor
paa Latin; dette sensationelle Opslag lød saaledes: Chr.
Thomas eröffnet der Studirenden Jugend zu Leipzig in
einem Diskurs, welcher Gestalt man denen Franzosen im
gemeinen Leben und Wandel nachahmen solle? Ein Col
legium über des Gracians Grund-Regeln, vernünftig, klug
und artig zu leben.
Rlandingen af Ret og Uret paa begge Sider i hele denne
Strid tager sig unægtelig noget forvirret ud. Virker end
Professorernes Universitetspedanteri komisk, saa var der
dog en Realitet i Aarsagen til deres Harme. Nogle af dem
synes rigtignok at have været mest forarget over det fo r