184 / 605
174
Det ridderlige Akademi i København
mensgrader ved de gamle Universiteter, men navnlig i de
nævnte nye Formaal, som Overklassen satte for sin Ung
doms Uddannelse. Endnu i sekstende Aarhundrede søgte
Adelens Ungdom til de Universiteter og Skoler, der var
opbygget eller reorganiseret i humanistisk Aand, som f.
Ex. Sturms berømte Skole i Strassburg; men det ophørte
snart. I Virkeligheden blev Undervisningen i mange Hen
seender ikke saa forskellig fra den middelalderlige, som
man saa dybt forhaanede; ikke blot klinger igennem mang
foldige Udtalelser fra Tiden ned gennem syttende Aarhun
drede en standshovmodig Uvillie mod, at den regerende
Klasses Sønner skal sidde paa Skolebænk sammen med
fattige Borger- og Bønderdrenge og tugtes af det samme
Kis, men man spørger ogsaa
0111
, hvad Nytte de Drenge,
der er forudbestemt til at indtage ledende Stillinger i Sam
fundet, skal have af at lære latinske Vers udenad eller af
at tilegne sig Dialektikens Fægtekunster; Disputationerne,
der florerede akkurat lige saa frodigt som ved Middelalde
rens Universiteter, havde ikke nogen Værdi for Uddan
nelse til Hofmand.
Den theoretiske Diskussion
0111
den unge Fyrstes og
Adelsmands Uddannelse og Opdragelse fortsættes gennem
et Par Aarhundreder og avler talrige baade gode og daar-
lige Skrifter, enkelte fortræffelige, blandt hvilke John
Lockes vel er det mest berømte; hermed hænger ogsaa
sammen den store Bevægelse indenfor Pædagogiken i det
hele, som begynder med Batichius og Comenius og ender
i Basedows Philantropinisme, der viser, at selv de mest
vidtgaaende moderne Skoletanker i vore Dage ikke er nye.
Men praktisk Udslag fik ogsaa Tankerne om de unge
Adelsmænds mere formaalstjenlige Uddannelse meget tid
ligt ved Stiftelsen af Undervisningsanstalter, der ligesom
de italienske Selskaber tog Navn af Akademier, men kun
i ringe Grad fortjente denne Betegnelse, hvis man betæn
ker, hvorfra den var hentet.